FLSmidth: Irsk ordre indeholder standard serviceaftale - dir

 

FLSmidths nye ordre på en produktionslinie til cement i Irland omfatter en standard serviceaftale på to år, oplyser administrerende direktør i FLSmidth & Co., Jørgen Huno Rasmussen. Der er således ikke indgået aftale om yderligere service, som ellers er et af FLSmidths indsatsområder, da serviceaftalerne typisk har mere attraktive indtjeningsmarginaler end selve bygningen af produktionsanlæggene.

 

- Det er altid et led i en kontrakt, at der indgår levering af reserervedele i de første to år efter aflevering. Det gælder også kontrakten i Irland, siger Jørgen Huno Rasmussen til RB-Børsen.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )