Flere selskaber på spring til obligationssalg

En håndfuld danske selskaber ventes at følge i Danish Crowns fodspor og udstede virksomhedsobligationer på det nye danske marked inden for det næste års tid.

DSV har konkrete planer om at skaffe finansiering via virksomhedsobligationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danish Crown afsluttede fredag det første salg af virksomhedsobligationer, som optages til handel på Fondsbørsens nye marked for danske selskaber. Og investorernes interesse var så god, at flere selskaber snart ventes at følge efter.

"Det er en god start og et meget vigtigt skridt mod at skabe et velfungerende dansk marked for virksomhedsobligationer. Danish Crowns succes kan speede processen op for andre, og vi vurderer, at en håndfuld danske selskaber vil følge efter inden udgangen af 2013," siger Peter Lauridsen, der er chef for Markets i storbanken SEB, som har været rådgiver i forbindelse med Danish Crowns udstedelse.

Og at investorerne har stor appetit på danske selskabers obligationer, kan tydeligt ses af resultatet. Danish Crown solgte obligationer for alle de 750 millioner kroner, der var udbudt, og tilmed til en lav rente på blot 1,75 procentpoint over den tremåneders referencerente CIBOR.

DSV er på vej

Næste selskab med en obligationsudstedelse på den danske børs kan meget vel blive transportkoncernen DSV, hvis topchef Jens Bjørn Andersen i forbindelse med denne uges regnskab fortalte Bloomberg News, at selskabet har konkrete planer, og at det bliver inden for få kvartaler.

Ud over interessen fra institutionelle investorer som pensionsselskaber viste Danish Crowns udstedelse, at også bankerne selv er glade for at købe virksomhedsobligationer, da der blev købt en del til bankernes egenbeholdninger, ligesom en del private velhavere deltog.

Den mindste stykpris, der blev solgt, var dog på en million kroner, så det er ikke et marked for almindelige lønmodtagerindkomster. 95 procent af køberne var i øvrigt danske investorer, mens de sidste fem procent var velhavere, der handlede gennem Luxembourg.

Det nye marked har fået navnet First North Bond Market, og som Fondsbørsens direktør Bjørn Sibbern fortalte til Berlingske Business i går, så er det forventningen, at man også til tiltrække nogle af de danske selskaber, der tidligere har udstedt obligationer i Norge eller Luxembourg som A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg og TDC.