Flere realkreditlån til erhvervslivet

Lån til erhvervslivet er kommet til at veje lidt tungere i realkreditinstitutternes udlånsporteføljer.

Læs mere
Fold sammen
Realkreditforeningens og Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2009 viser fortsat stigende udlån.

Og omkring halvdelen af nettoudlånet i 2. kvartal har været til andre formål end boliger, dvs. landbrug, industri, håndværk, kontor og forretning mv., oplyser Realkreditforeningen.

Dette skal sammenholdes med, at lån til disse erhvervsmæssige formål kun udgør godt 20 pct. af de allerede udestående lån. Lån til erhvervsmæssige formål er således kommet til at veje lidt tungere i realkreditinstitutternes udlånsporteføljer.

- Mange virksomheder udnytter i højere grad deres muligheder for realkreditfinansiering, som har været prismæssigt fordelagtig og indebærer fordele, som f.eks. uopsigelighed, vurderer Realkreditforeningens direktør, Karsten Beltoft.



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )