Firecifret milliardtab i norsk oliefond – turbulent år æder kæmpe luns af afkastet

Hold godt fast, for det er nogle enorme tal, der kommer på bordet i denne artikel. Den norske oliefond er netop kommet med regnskab for første halvår, og dens tab er ikke i småtingsafdelingen.

Nordmændene kan stadig vifte med flaget. Trods det turbulente halvår er der ingen grund til panik.. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2022 har været vanvittigt turbulent på de finansielle markeder, og for de fleste investorer har det indtil videre været et rigtig skodår.

Men lige meget hvor mange penge, du har mistet siden nytår, blegner det uden tvivl i forhold til tabet hos den norske oliefond. Fonden – der er verdens største pengetank – har onsdag offentliggjort sit regnskab for årets første halvår, og her fremgår det, at den har tabt intet mindre end 1.680 milliarder norske kroner mellem januar og juni. Det svarer til 1.270 milliarder danske kroner, eller cirka halvdelens af Danmarks bruttonationalprodukt.

»Markedet har været karakteriseret ved stigende renter, høj inflation og krig i Europa. Aktieinvesteringer er faldet med hele 17 procent. Teknologiaktier har klaret sig særligt dårligt med et afkast på minus 28 procent,« siger Nicolai Tangen, administrerende direktør i Norges Bank Investment Management, i forbindelse med regnskabet.

Oliefonden, officielt kendt som Norges Bank Investment Management, opgør ikke på kvartalsvis, hvilke aktier den ejer. Men ved udgangen af 2021 var dens største beholdninger i Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon og Nestlé. Den største danske investering var i Novo Nordisk, efterfulgt af DSV og Mærsk. Du kan se hele listen over de 9.338 aktier, fonden ejer, her.

Bedre end markedet

Tabet på de 1.270 milliarder kroner svarer til et fald på 14,4 procent for hele fonden. Og selvom beløbet lyder som noget af en mundfuld, har den norske oliefond faktisk klaret sig bedre end det brede aktiemarked. Globale aktier – målt på MSCI AC World – dykkede cirka 19 procent i årets første seks måneder, mens det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks havde sit værste første halvår siden 1970 med et fald på godt 20 procent.

Fonden investerer dog ikke kun aktier, selvom det absolut udgør den største aktivklasse med en allokering på 72 procent. Godt 25 procent er investeret i obligationer, mens 2,5 procent står i ejendomme. En lille klat på 0,1 procent af fondens pengetank er sat i et hollandsk vindmølleprojekt.

I første halvår af 2022, var det kun ejendomme, der gav et positivt afkast med en syv procent, og på den måde har fungeret som en stødpude mod de store tæsk i aktiemarkedet. Ifølge NBIM selv, har den klaret sig 1,14 procent bedre end det benchmark, det sammenligner sig med.

Ingen grund til panik

Trods det turbulente halvår er der dog ifølge Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, ingen grund til panik hos hverken fonden eller nordmændene. I slutningen af juli havde oliefonden stadig en værdi på 11.657 milliarder norske kroner, der efter den seneste muntre stemning på aktiemarkedet er steget til 12.339 milliarder norske kroner – eller knap fem gange større end hele den danske økonomi.

Blindbæk, som følger med i oliefondens regnskab ved hvert kvartal, forklarer, at den norske regering i krisetider gerne må tage lidt ekstra penge ud af opsparingen i fonden og i år planlægger at bruge 352 milliarder norske kroner fra oliefonden.

»Det norske statsbudget kører med underskud, indtil oliepengene bliver hentet ind i budgettet. Det betyder, at de norske politikere i øjeblikket kan køre med at »overforbrug« på cirka 350 milliarder norske kroner. Det svarer rundt regnet til 260 milliarder danske kroner. Eller hvad der svarer til cirka ti procent af det danske BNP,« siger han.

Dertil kommer, at oliefonden formentlig ikke får nogen problemer med at få ny tilført friske penge til at investere.

»Selvom olieprisen er faldet i den seneste tid, er prisen på naturgas fortsat vanvittig høj. Samtidig har mange lande søgt med lys og lygte efter andre energileverandører end Rusland,« siger Kim Blindbæk og fortsætter:

»Her har pilen i mange tilfælde peget mod Norge, der eksporterer så meget olie og naturgas som muligt. Derfor forventer vi også, at overførslerne til Oliefonden vil forblive store i den kommende tid. Derfor er der absolut heller ingen grund til bekymring på nordmændenes vegne over det negative afkast i første halvår af 2022.«