Fire ud af ti virksomheder brænder børsmilliarder af

Man skal ikke pr. automatik tro, at børsselskabernes kapitalrejsninger bliver forvandlet til afkast - i mange tilfælde sker der det modsatte.

Foto: BRENDAN MCDERMID
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fyrre procent af de børsnoterede selskaber, der inden for de seneste ti år har hentet penge på aktiemarkedet, er i dag mindre værd end det provenu, som de hentede hjem på kapitalrejsningen. Det viser en opgørelse, som dagbladet Børsen har foretaget.

Med andre ord, så er det altså lang fra sikkert, at investorernes indskud bliver forvandlet til vækst og dermed øget profit. Hvad endnu værre er, så er 16 procent af de selskaber, der har rejst kapital på børsen det seneste årti, gået konkurs.

Og det kan få konsekvenser - både for de enkelte fortsættende selskaber og for andre kandidater til kapitalrejsning.

"En stor del af kapitalforhøjelsen har givet et negativt afkast. Det kommer til at få en negativ afsmitning på prissætningen og risikovilligheden ved fremtidige transaktioner," siger ATPs aktiechef Claus Wiinblad ifølge Børsen.

På avisens opgørelse skiller seks fortsættende selskaber sig ud som værende dem, der har klaret sig værst. Bavarian Nordic, Lifecycle Pharma, Greentech Energy, Neurosearch, Vestas Wind Systems og SAS udmærker sig alle ved at have tabt over en milliard kroner, når man ser på forskellen mellem nuværende markedsværdi og fortjenesten ved kapitaludvidelserne de seneste ti år.

Værst er tydeligvis Vestas og SAS. De har henholdsvis formøblet 4,3 og 5,8 børsmilliarder.

Spørger man markedspladsen Københavns Fondsbørs, så er der dog ingen grund til panik. Alt går op og ned - og der vil altid være både gode og dårlige eksempler.

"Der er også mange positive cases, og jeg er sikker på, at hvis man får en ny case, der er god nok for investorerne, hvad enten det er en kapitaludvidelse eller en børsnotering, så vi investorerne være der," siger han ifølge avisen og tilføjer, at man også skal have aktiemarkedet og konjunkturernes udsving in mente, når man ser på virksomhedernes formåen.

Bjørn Sibbern Peger på efterdønningerne fra IT-boblen ved årtusindeskiftet som en faktor - hvilket den nuværende krise selvfølgelig også er.