Finanstilsynets direktør under skarp kritik

Børsretsprofessor retter et usædvanligt hårdt angreb på Finanstilsynets direktør Henrik Bjerre-Nielsen for hans håndtering af TDC-sagen.

Kritikken hagler ned over Finanstilsynets Henrik Bjerre- Nielsens håndtering af TDC-sagen. Dertil siger han: »Jeg skal forvalte loven inden for lovens rammer. Det mener jeg bestemt, jeg har gjort.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Elmholt
Over en bred kam roser børsretseksperter erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for at ville lovgive mod den hidtil ekstreme grad af hemmelighed, der omgærder Fondsrådets og dermed Finanstilsynets arbejde.

Men samtidig opfordres ministeren til ikke at fjerne blikket fra Finanstilsynets håndtering af TDC-sagen.

I et hidtil uhørt hårdt angreb på tilsynets topembedsmand Henrik Bjerre-Nielsen klandres han kraftigt for en håndtering af sagen på kant med Grundloven.

»Det er ikke op til mig at afgøre, om han skal fortsætte i jobbet. Men det står nu klart, at grundlæggende retsprincipper er blevet tilsidesat igennem forløbet. Det er tilsynets og dermed direktørens ansvar,« siger Søren Friis Hansen, professor, lic.jur. på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

»Jeg skal forvalte loven inden for lovens rammer. Det mener jeg bestemt, jeg har gjort,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Professor Søren Friis Hansen glæder sig over, at ministeren nu går ind i sagen og vil lovgive sig til øget offentlighed om afgørelser truffet i Finanstilsynet og Fondsrådet.

Tvivl om fortolkning
Men han kritiserer Finanstilsynet for med en indstilling til Fondsrådet at have medvirket til en afgørelse i TDC-sagen, hvor det står uklart, om man er gået langt videre end de øvrige EU-landes fortolkning af de børsretlige EF-direktiver.

»Det må der ikke være tvivl om. Men det er der, hvilket er stærkt problematisk, når der er tale om en afgørelse, der fører til nye regler, søsat af Finanstilsynet, uden at der er tale om en bekendtgørelse eller lovgivning.«

Henrik Bjerre Nielsen understreger, at tilsynet har undersøgt og senere redegjort for forholdene i visse lande.

»Det er korrekt, at vi ikke har taget alle EU-lande. Men det mente vi ikke var nødvendigt.«

Kritik af hemmeligheder
Søren Friis Hansen kritiserer også Finanstilsynets hemmeligholdelse af Fondsrådets afgørelse i TDC-sagen.

»Hensynet til andre virksomheders mulighed for at overholde den nye fortolkning af loven skal veje tungere end hensynet til en enkelt virksomhed ved at hemmeligholde en afgørelse. Ud fra almindelige retsprincipper burde tilsynet helt af sig selv have tilsidesat deres praksis for hemmelighed om afgørelser i denne sag. Der er tale om en retsskabende myndighed, der træffer afgørelser, der får betydning for fremtiden. Ville de ikke gøre det af sig selv, kunne de spørge ministeren. Når der er tale om en afgørelse, der får vidtstrakte konsekvenser for fremtiden, kan den ikke holdes hemmelig. Det burde de sige sig selv i Finanstilsynet. Det er en selvfølgelighed i et demokratisk samfund. Det er uhørt at basere en retstilstand på et hemmeligt dokument«.

Hensyn til virksomheden
Henrik Bjerre-Nielsen siger, at hemmeligholdelse er resultatet af en afvejning.

»Hensynet til en enkelte virksomhed er et af de hensyn, vi skal tage. Der er forskellige afvejninger, når man skal tage stilling til hvilken grad af hensyn, vi taler om. Et af aspekterne kan være, om den enkelte virksomhed har handlet i god tro.«

Dermed mener du, at TDC havde krav på udvidet beskyttelse?

»Jeg kan ikke kommentere en konkret sag.«

Søren Friis Hansens kritik af Finanstilsynet er det hidtil hårdeste angreb på »det hemmelige børspoliti«, som tilsynet kaldes i folkemunde. Kritikken kommer i direkte forlængelse af den skarpe kritik fra børsretseksperter og eksperter i offentlig forvaltning.

For et år siden afgjorde Fondsrådet, at TDC med Fondsbørsens blå stempel overtrådte loven i månederne op til salget af telegiganten, Danmarkshistoriens største virksomhedshandel. TDCs brøde bestod ifølge Fondsrådet i at koncernen havde overtrådt lovens bestemmelser om oplysning om kursfølsomme oplysninger til aktiemarkedet. Overtrædelsen er strafbelagt med bøde i lovgivningen. Men fordi Fondsbørsen var taget i ed, og TDC dermed ifølge Fondsrådet var i god tro, faldt sagen.

Notat blev kritiseret
I april udsendte Finanstilsynet et notat, der gjorde op med den hidtidige retsopfattelse om, hvornår virksomheders oplysningspligt indtræffer. Hvor virksomhederne hidtil først skulle meddele aktiemarkedet om eksempelvis et overtagelsestilbud, når en aftale var i land, skulle det nu ske væsentligt tidligere.

»Notatet var en vejledning af virksomhederne i, at hvis de ville slippe for problemer med os, burde de gøre som vi beskrev. Notatet har ikke større retskraft end at virksomheder kan lade være med at rette sig efter det og i sidste ende afprøve det ved en domstol, hvis de får Fondsrådet og Erhvervsankenævnet imod sig,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Ikke desto mindre blev notatet kraftigt kritiseret. Blandt andet fordi børsretseksperter og offentligheden ikke kunne få baggrunden for notatet at vide. Sagen havnede for Erhvervsudvalget, hvor erhvervsminister Bendt Bendtsen videregav en redegørelse udarbejdet af Finanstilsynet.

Ingen steder - hverken i notatet eller i redegørelsen - stod der noget om den principielle afgørelse i TDC-sagen.

»Notatet er helt utilstrækkeligt. Det svarer til, at virksomheder, forskere, rådgivere, domstole, politikere og den øvrige offentlighed skulle fastlægge gældende EU-ret på baggrund af pressemeddelelser fra EF-domstolen uden at have adgang til retskilden, altså selve afgørelsen«.

Ifølge professoren burde Fondsrådsafgørelsen have været fremlagt længe inden den blev afsløret i Berlingske. For trods notatet fra april og redegørelsen til Folketinget fra juni er det fortsat usikkert, om Danmark med den nye fortolkning er gået langt videre i fortolkningen af EF-retten end de øvrige lande, vi deler direktiv med.

»Viser det sig, at der er tale om en væsentlig anderledes praksis med den nye danske fortolkning, er det i sig selv et ganske alvorligt problem for Finanstilsynet. Alene at vi diskuterer en mistanke om, at tilsynet er gået videre end EF-retten er et problem. Det viser, at tilsynet har lavet en utilstrækkelig begrundelse for notatet og senere for redegørelsen til erhvervsudvalget,« siger Søren Friis Hansen.

Utilstrækkeligt grundlag
Jesper Lau Hansen, professor i børsret ved Københavns Universitet, siger:

»Det er glædeligt, at reformerne nu er på vej. Men det må ikke fjerne ministerens blik fra baggrunden for, at det hele kommer op nu: Hvordan virksomhederne skal håndtere den ændring af retstilstanden, som Finanstilsynet kom med i foråret med aprilnotatet. Hvis Fondsrådet har truffet sin beslutning på et grundlag fra Finanstilsynet, der modsvarer april-notatet - og det har vi grund til at tro - så har Fondsrådet truffet afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag, da der ikke bliver redegjort tilstrækkeligt for hvordan forholdene er i andre EU-lande. Ministeren må overveje, om han vil fastholde den vej, som tilsynet beskriver i april-notatet«.

Indirekte erkendelse
»Jura er ikke en eksakt videnskab. Der er forskellige holdninger til, hvor grænserne skal gå,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Finanstilsynets topchef erkender dog idag indirekte, at det kunne have været en fordel at fremlægge afgørelsen. Men ifølge direktøren gav reglerne for offentliggørelse ham ikke mulighed for det.

Søren Friis Hansen henviser til forretningsordenen for Fondsrådet, der dikterer, at alt skal offentliggøres og at tilsynets hemmeligholdelse blot er en praksis, man kunne ændre.

Henrik Bjerre-Nielsen:

»Du kan ikke få mig til at kommentere, om jeg mener at de gældende regler er gode eller dårligere. Men en fuldstændig offentliggørelse ville give et bedre grundlag at vurdere vores notat på. Det er klart. Men det var den bedste måde at gøre det på med de muligheder, vi havde. Notatet var et forsøg på at redegøre for sagens principielle aspekt uden at kompromitere en enkelt virksomhed«.

Hvad fortryder du i sagsforløbet?

»Det kan jeg ikke kommentere, uden at jeg kommer til at kommentere den konkrete sag. Og det kan jeg ikke,« siger Henrik Bjerre-Nielsen«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).