Finansradio: TDC nedjusterer forventningerne

TDC kom ud af andet kvartal 2007 med et resultat før skat på 645 mio. kr. mod 1.188 mio. kr. i andet kvartal 2006. Omsætningen i andet kvartal steg til 10.052 mio. kr. mod 9.811 mio. kr. i andet kvartal 2006.

TDC forventer nu en nedgang i årets resultat for 2007 på ca. 20 pct. De tidligere forventninger lød på en nedgang i årets resultat på 5-10 pct.

Nedgangen skyldes ændret kapitalstruktur og akkvisitionen af Invitel.

- Den forventede effekt af ny skattelovgivning er indarbejdet i forventningerne til årets resultat, skriver TDC.

Novo spås som fremtidens vinder
Novo Nordisk udpeges som en af fremtidens vindere, når eksperterne kigger i krystalkuglen for at tegne et billede af fremtidens medicinalmarked. Det skriver Berlingske Business.

Det amerikanske marked og de såkaldte E7-lande, der bl.a. dækker over Indien og Kina, vil opleve den største vækst i forbruget. Og det er markeder, hvor Novo Nordisk står stærkt, vurderer PWC og uafhængige analytikere.

Hør finansradio her

Finansradio er leveret af Netposten.dk