Finansradio: Rentenedsættelse skuffer

Det danske aktiemarked er startet markant lavere her til morgen - en hård reaktion på den amerikanske centralbank Fed’s beslutning om kun at sætte renten ned med 25 basispoint. USA har fra det danske markeds lukning og frem udviklet sig markant negativt. Asien noteres ligeledes negativ.

Den ledende danske indeks OMXC20 er åbnet nede med 0,7 pct. i 475.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, besluttede tirsdag efter dansk lukketid at sænke den korte fedfunds-rente med 25 basispoint til 4,25 pct. Også diskontoen, som er renten som banker låner til fra Fed, sænkes med 25 basispoint til 4,75 pct. Det sendte markedet i USA nedad.

USA lukkede negativt i går. Med de tre ledende indeks Dow Jones, Nasdaq og S&P500 nede med omkring 2,5 pct. I Asien lukkede Nikkei nede med 0,7 pct., mens Hang Seng lukkede med et fald på hele 2,6 pct.

Her til morgen ligger rå-olieprisen i 90,02 dollars per tønde. Dollaren handles i 5,09 kr.

FLSmidth ordre fra Canada
Cementindustrikoncernen FLSmidth har her til morgen oplyst, at selskabet har fået ordrer fra canadiske Goldcorp til omkring 65 mio. dollar.

De skal bl.a. levere rundknusere og møller, der er blandt de største der findes i verden i dag. Sammen vil de to linier kunne bearbejde 130.000 tons malm om dagen, hvilket gør anlægget til den største installation nogensinde samlet på ét sted.

Ordrerne vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil 2009.

FLSmidth handles 0,2 pct. oppe i 541 i et ellers negativt marked.

Det danske biotekselskab Genmab oplyste sent i går aftes, at selskabet har indsendt en ansøgning til godkendelse hos det amerikanske myndigheder FDA for det fjerde Genmab antistof udviklet under selskabets samarbejdsaftale med det farmaceut-giganten Roche.

Genmab vil modtage en milestonebetaling fra Roche i den forbindelse.

Genmab er nede med 0,3 pct. i 344.

Hør finansradio her

Finansradio er leveret af Netposten.dk