Finansradio: Fald i vente for danske aktier

Det danske aktiemarked ventes at starte lavere, efter at de amerikanske aktier endnu en gang måtte en tur ned i støvet mandag aften. Således faldt Dow Jones 1,3 pct., mens Nasdaq måtte hele 2,3 pct. ned.

I Asien er det dog ikke går nær så slemt. Det japanske Nikkei-225 indeks er kun faldet 0,3 pct., og Hang Seng-indekset i Hong Kong ligger lidt højere til morgen.

Herhjemme ventes der ventes fortsat fokus på Danisco efter gårsdagens halvårsregnskab. Efter modgang på markedet for enzymer til bioetanol i USA er Danisco ved at komme ovenpå igen.

Virksomheden vinder nu både tabte kunder tilbage og får nye. Men der er endnu et stykke op til den eksplosive vækst, som markedsrivalen Novozymes oplever. Det skriver Børsen.

En af de gode nyheder i gårsdagens regnskab var, at selskabets amerikanske enzymproducent, Genencor, endelig viser, at det vinder kunder og terræn efter flere kvartaler med tab af kunder og lav vækst.

Der kan også komme fokus på Lundbeck, efter at Lundbeck og Takeda Pharmaceutical Company oplyser, at de to medicinalselskaber er gået videre til fase 3 med et medikament til behandling mod humørsvingninger og nervøsitet.

I dag vil der endnu engang være opmærksomhed om aktiviteten på boligmarkedet i USA. Det ventes således, at antallet af nystartede boligbyggerier er faldet igen i november. Helt i overensstemmelse med den svage udvikling, der har været.

Det bliver desuden interessant at se, hvad den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kommer op med på dagens åbne møde om realkreditreglerne.

Hør finansradio her

Finansradio er leveret af Netposten.dk