Finansradio: Coloplast skyder over konsensus

Coloplast opnåede i de første 9 mdr. et resultat af primær drift på 786 mio. kr. mod konsensus på 760 mio. kr. Forventningen til den organiske omsætningsvækst i 2006/07 opjusteres fra omkring 9 pct. til omkring 10 pct., og inkluderer den tilkøbte urologiforretning fra d. 2. juni 2007.

EBIT-marginen forventes fortsat at blive 12-13 pct.

- Vi har en positiv salgsudvikling i urologiforretningen, siger Sten Scheibye, administrerende direktør og fortsætter:

- Det viser, at den betydelige integrationsindsats nu begynder at bære frugt. Salget af stomiprodukter fortsætter også den stærke udvikling, og samlet set gør et godt 3. kvartal det muligt for os at opjustere forventningen til årets omsætning.

TrygVesta opjusterer
TrygVesta opnåede i første halvår et resultat før skat på 1.745 mio. kr., hvilket er markant højere end konsensus i markedet som var på 1.590 mio. kr. Forventningerne til årets resultat før skat opjusteres med 15 pct. fra 2,7 mia. kr. til 3,1 mia. kr.

Forventningen til combined ratio ændres fra 89 til 88.

Hør finansradio her

Finansradio er leveret af Netposten.dk