Finanskalender: Din guide til de vigtigste begivenheder i uge 20

Vi har samlet et overblik over de regnskaber og nøgletal, du skal holde øje med i næste uge.

D/S Torms omsætning faldt med 3,3 pct., mens driftsresultatet (EBITDA) faldt 23,4 pct. Rederiet præsenterer regnskab for første kvartal tirsdag, Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Tolstrup

Mandag 13. maj

Parken Sport & Entertainment kommer med regnskab for første kvartal. Indtægterne faldt i 2018 med 10,6 pct. Salget af Fitness DK førte til et samlet underskud, mens overskuddet fra fortsættende aktiviteter faldt 17,6 pct. Selskabet forventer, at omsætningen vokser fra 781 til mellem 800 og 850 mio. kroner og at resultatet falder fra 97,4 mio. kroner til 45-60 mio. kroner.

Den danske producent af byggematerialer, H+H International, kommer med første kvartalsregnskab. Store fusioner fik virksomhedens omsætning til vokse med mere end 55 pct., mens selskabets organiske vækst lå på 18 pct. Driftsresultatet blev 228 mio. kroner. I 2019 forventer H+H international at væksten i organisk omsætning vil falde til syv pct. i 2019. Desuden forventes driftsmarginen at vokse fra ni til 11 pct.

Desuden præsenterer Lån & Spar Bank og Sparekassen Himmerland kvartalsregnskaber.

Københavns Lufthavn kommer med trafiktal. Den interkontinentale trafik voksede 8,1 pct. i marts. Rejser til europæiske og danske destinationer faldt med henholdsvis 1,1 og 1,7 pct.

Tirsdag 14. maj

Rederiet D/S Torm præsenterer regnskab for første kvartal. Rederiets omsætning faldt 3,3 pct., mens driftsresultatet (EBITDA) faldt 23,4 pct., driftsmarginen faldt således fra 24 pct. til 19,1 pct. D/S Torm offentliggør ikke indtjeningsforventninger, men forventer forbedringer i markedsforholdene især på grund af hårdere begrænsninger af svovludledning, som forventes at føre til mere handel med ‘rene’ olieprodukter.

Det danske IT-selskab NNIT præsenterer første kvartalsregnskab. Selskabets omsætning voksede i 2018 med 5,4 pct., mens driftsresultatet voksede 17,2 pct. Virksomheden har en målsætning om vækst på seks-otte pct. organisk vækst på lang sigt, men forventer tre-seks pct. omsætningsvækst i 2019. Driftsmarginen forventes at ligge mellem ti og 10,5 pct.

Desuden kommer Copenhagen Capital og IC Group med kvartalsregnskaber fra henholdsvis første og tredje kvartal.

Onsdag 15. maj

Den danske producent af rengøringsudstyr, Nilfisk, kommer med egnskab for første kvartal. Selskabet havde et skuffende 2018 med organisk vækst på to pct. i omsætningen. 2018 var præget simplificering af virksomheden og således faldt omsætningen til 1,05 mia. euro og driftsresultatet faldt fra 60,9 til 18,9 mia. euro. Dermed faldt driftsmarginen til 1,8 pct. fra 5,6 pct. året før. Nilfisk forventer i 2019 organisk vækst over tre pct. og en driftsmargin på EBITDA-basis som stiger fra 11,9 i 2018 til 14,4 pct.

Ejendomsselskabet Jeudan kommer med første kvartalsregnskab. Nettoomsætningen voksede i 2018 med 18,8 pct., mens EBIT-marginen faldt fra 57,6 til 52,7 pct. Nettoomsætningen forventes i 2019 at ligge på niveau med 2018, mens selskabet forventer vækst i resultatet før kurs- og værdireguleringer.

Desuden kommer Lollands Bank, Prime Office, Vestjysk Bank, og Rovsing med regnskaber.

Danmarks Statistik præsenterer momsstatistik på danske virksomheders køb og salg i Danmark og udlandet fra marts. Inklusiv sæsonkorrektion faldt både køb og salg i både Danmark og udland i januar og februar.

Det tyske statistikbureau udgiver tyske BNP-tal. Tysk økonomi skrumpede 0,2 pct. i tredje kvartal og stagnerede i fjerde kvartal i 2018. Usikkerheden om tysk og europæisk økonomi varer ved på trods af fine BNP-tal fra euroområdet især på grund af problemer afmatning på eksportmarkederne.

Torsdag 16. maj

Den danske kabelproducent NKT Holding kommer med regnskab for første kvartal. Selskabets omsætning voksede 1,5 pct. i 2018, mens driftsresultatet faldt til et underskud på otte mio. euro fra et overskud på 62,2 mio. i 2019. Ifølge selskabet var årsagen til det dårlige regnskab, at hele branchen blev ramt af udsættelser af projekter. NKT forventer at driftsresultat (EBITDA) og omsætning begge falder i 2019.

Den danske producent af produkter med mineraluld Rockwool International kommer med regnskab for første kvartal. I 2018 voksede omsætningen 12,5 pct., mens driftsresultatet voksede 32,2 pct. I 2019 forventer virksomheden at salget vokser med fire til otte pct., og at driftsmarginen falder fra 12,7 til tolv pct.

Desuden præsenterer DLH, Fynske Bank, Højgaard Holding, Kreditbanken, Monberg & Thorsen, Zealand Pharma, Møns Bank, Santa Fe Group og Drilling Company kvartalsregnskaber.

Fredag 17. maj

Det engelske lavprisflyselskab easyJet præsenterer halvårsresultat for 2019. Halvårsresultatet forventes at falde i forhold til 2018, fordi engangseffekter som påskesalget er rykket ud af regnskabsperioden for første halvår. I første kvartal voksede omsætningen 13,7 pct., mens antallet af tilgængelige sædekilometer voksede 16,5 pct.

Der kommer foreløbige tal på forbrugertilliden i USA fra University of Michigan. Efter det store fald i forbindelse med lukningen af regeringen i USA steg indekset tilbage til niveauet før lukningen. I april faldt indekset fra 98,4 til 97,2. Indekset har generelt ligget stabilt siden Trump-administrationens indsættelse.