Finanshus hæver kursmålet for William Demant med over 30 pct.

Det tyske finanshus Mainfirst har kigget nærmere på aktien i William Demant Holding. Det har resulteret i, at Mainfirst har løftet kursmålet med 32 pct. til 230 kr. fra tidligere 174 kr.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. William Demants hovedsæde. Her støbeforme til høreapparater.
Læs mere
Fold sammen

Det viser data fra Bloomberg. Anbefalingen er stadig »neutral«.

William Demant holdt kapitalmarkedsdag i London tirsdag, hvor der ikke kom meget nyt frem, men selskabet ytrede blandt andet en målsætning om at øge sin langsigtede markedsandel til 30 pct.

William Demant-aktien vandt terræn onsdag, da den sluttede øverst i C25-indekset med en stigning på 3,5 pct. til 252,80 kr.