Fem forhold, der i denne uge flytter markederne

Både i eurozonen og i Japan slås centralbankerne med for lav inflation. I USA er det præsident Donald Trump, der er i modvind, men de finansielle markeder ignorerer dette og i stedet fokuserer på økonomien og pengepolitikken. Tysk økonomi har det ikke godt, og spørgsmålet er, hvornår de tyske forbrugere smider håndklædet i ringen. Den kinesiske valuta har været under pres hele året, og tiden nærmer sig måske, hvor den kinesiske centralbank lader valutaen svække yderligere.

FILES-JAPAN-POLITICS-ABE-PROFILE
Den japanske premierminister, Shinzo Abe, kan meget vel være ved at tabe kampen mod deflationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Toshifumi Kitamura/AFP/Ritzau Scanpix

1) Japan tilbage i deflation

Japan har siden midten af 1990erne været en økonomi stort set uden nogen som helst inflation.

I lange perioder har der endda været betydelige udfordringer med deflation – altså faldende priser. Dette har dog ændret sig siden 2012, hvor Shinzo Abe blev premierminister. Således har det været en hovedmålsætning for Abe at få sat en stopper for deflationen.

Derfor udpegede han Haruhiko Kuroda som chef for den japanske centralbank, Bank of Japan, i 2013, der straks ved sin tiltræden indførte en inflationsmålsætning på to procent.

Hvis man skal vurdere Kuroda, må man sige, at han har været en succes i forhold til at få stoppet deflationen.

Dog har Kuroda ikke været i stand til at få inflationen op på to procent, og nu ser det ud til, at der er en betydelig risiko for, at deflationen er på vej tilbage. Dette vil vi måske allerede se, når vi i denne uge får tal for den japanske inflation – eller skulle vi sige deflation?

2) ECB-chef under pres lige fra begyndelsen

Den Europæiske Centralbank (ECB) har en målsætning om at sikre to procent inflation. ECB har dog de seneste ti år haft uendeligt svært ved rent faktisk at levere to procents inflation.

At få inflationen tilbage på de to procent er derfor også hovedudfordringen for den nye ECB-chef, Christine Lagarde.

I virkeligheden står Lagarde overfor et valg – enten presser hun nye lempelser af den europæiske pengepolitik igennem, eller også gør hun som foreslået af flere på det seneste og sænker ganske enkelt ECBs inflationsmålsætning. Dette er dog næppe nogen farbar vej, hvis man på længere sigt vil undgå at havne i en egentlig deflationsfælde.

Selv om inflationen i lang tid konsekvent har været for lav, er der dog også grund til at fremhæve, at det hele ikke har været forgæves.

Ser man således eksempelvis på de europæiske forbrugeres inflationsforventninger, så er de faktisk kommet op på et niveau, der kan sammenlignes med før 2008 over de seneste par år.

Det kniber dog fortsat med den faktiske inflation, og dette vil givetvis blive bekræftet, når vi i denne uge får inflationstal for eurozonen i november.

3) Jerome Powell er vigtigere end Donald Trump

Nyhedsbilledet fra USA har de seneste par uger været domineret af de såkaldte impeachment-høringer i det amerikanske Senat. Høringerne kan i yderste konsekvens føre til, at præsident Trump afsættes.

I lyset heraf kan det måske undre, at de finansielle markeder stort set synes at have ignoreret høringerne. Én forklaring er givetvis, at der kun er et år til præsidentvalget i USA, og at det langtfra er sikkert, at Donald Trump bliver afsat inden da.

Langt mere vigtigt for markederne er det, hvordan det går med amerikansk økonomi – og måske allermest vigtigt: Hvad vil den amerikanske centralbank, Federal Reserve, gøre med pengepolitikken i de kommende måneder. For markedsdeltagerne er Fed-chef Jerome Powell trods alt mere interessant end Donald Trump.

Og hvordan går det så med amerikansk økonomi? Det korte svar er »godt«. Det lidt længere svar er, at der er visse tegn på begyndende svaghed. Spørgsmålet er, om vi også vil kunne se det i ugens økonomiske nøgletal fra USA – blandt andet tal for boligmarkedet, privatforbruget og inflationen.

4) Tysk forbruger- og investortillid under pres

Vi har længe været vant til, at tysk økonomi er det lokomotiv, der trækker væksten i Europa. Men nu er situationen forandret. Faktisk er tysk økonomi blandt de hårdest ramte af den kraftige opbremsning i den globale industrisektor, vi har set over det seneste år. Og de seneste BNP-tal for tredje kvartal viste, at tysk økonomi nu er snublende nær en egentlig recession.

At tysk økonomi fortsat holder sig oven vande, viser arbejdsløshedstallene. Når det er sagt, er fremgangen på det tyske arbejdsmarked stoppet, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før arbejdsløsheden begynder at stige.

Netop arbejdsmarkedssituationen er helt central for, hvordan forbrugerne ser på fremtiden. Spørgsmålet er derfor også, om vi vil kunne se en eventuel bekymring om jobsikkerheden, når vi i denne uge får tal for den tyske forbrugertillid i november.

Det bliver samtidig spændende at se, om de tyske investorer kan holde modet oppe, når vi også får den såkaldte ZEW-indikator, der måler netop investortilliden.

5) Hold øje med den kinesiske renminbi

Den kinesiske økonomi har det ikke godt, og de seneste BNP-tal for Kina viser, at væksten nu er på det laveste niveau i næsten 30 år.

Der er flere faktorer, der tynger kinesisk økonomi. For det første er den inde i en langvarig strukturel opbremsning, der blandt andet er drevet af en negativ befolknings- og arbejdsstyrkevækst.

Samtidig trækker naturligvis handelskonflikten med USA ned, men måske i endnu højere grad det faktum, at den kinesiske pengepolitik er strammet noget i år. Det afspejler i høj grad, at der har været pres på den kinesiske valuta, renminbien, der gradvis er svækket i år – men ikke nær så hurtigt, som hvis den kinesiske centralbank (PBoC) ikke havde interveneret i valutamarkedet.

Disse forhold tilsiger, at renminbien skal svækkes, men så længe PBoC kæmper imod med en stram pengepolitik, reducerer det væksten i kinesisk økonomi. Spørgsmålet er, hvor længe PBoC skal fortsætte, eller om tiden er inde til en større svækkelse af renminbien.