Fed fjernede frygten på Wall Street

Der var jubelstemning på de amerikanske aktiemarkeder, efter at Federal Reserve-chefen Ben Bernanke gav markederne, hvad de havde håbet på torsdag aften, hvor der ikke alene blev annonceret en fortsættelse af niveauet med exceptionelt lave renter, men hvor der også - ganske som ventet - blev annonceret en ny runde kvantitative lempelser.