Der var tirsdag både gode og dårlige nyheder om Europas økonomi og finansmarked.

Den gode er, at der efterhånden er flere og flere nøgletal, der tyder på, at vi undgår en recession. Tirsdag var det de såkaldte PMI-tal, der måler aktiviteten hos virksomheder i den private sektor, der overraskede positivt og igen sender et signal om, at vi måske er igennem den værste økonomiske afmatning.

Det samlede PMI-tal for eurozonen er i løbet af februar steget til 52,3 fra 50,3 i januar, hvilket er det højeste niveau i ni måneder. Et tal over 50 indikerer vækst, mens et tal under 50 signalerer, at aktiviteten skrumper. Bedst er det gået for servicesektoren, der faktisk trækker det meste af læsset. Industriens PMI-tal er nemlig faldet til 48,5, og signalerer dermed, at fremstillingssektoren er i tilbagegang.

PMI-tallene bliver ofte brugt som en strømpil for opgørelsen over bruttonationalproduktet, der altid er nogle måneder forsinket.

»Det seneste halve år har været udfordrende for europæisk økonomi, hvor energikrise, høj inflation og stigende renter har været store sten i skoen på både forbrugere og virksomheder. Heldigvis er udfordringerne blevet mindre i den seneste tid, hvor både energipriserne og inflationen som helhed er aftaget. Det har resulteret i større optimisme hos virksomhederne, og vi har på den måde taget stormskridt mod en blødere landing i økonomien,« skriver Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, i en kommentar.

Det var så de gode nyheder. De dårlige er, at de overraskende stærke nøgletal kan styrke Den Europæiske Centralbanks (ECB) argumenter for at sætte renten yderligere op.

»På den ene side er det godt, at økonomien klarer sig meget bedre end ventet. På den anden side kan det gøre det sværere at få inflationen bragt under kontrol. Derfor er bagsiden af medaljen ved dagens gode nyheder, at renten langtfra er færdig med at blive hævet i hverken eurozonen eller Danmark,« forklarer Søren Kristensen.

Og netop den bekymring har fået pustet yderligere liv i sig de seneste dage, efter at en række ECB-medlemmer har udtalt sig om inflation og de fremtidige renter. For eksempel sagde Isabel Schnabel, medlem af ECBs styringsråd, i et interview med Bloomberg i fredags, at investorerne undervurderer risikoen ved den høje inflation og ikke er forberedt på centralbankens hårde respons.

Mandag kom ECB-medlem og chef for den finske centralbank, Olli Rehn, på banen med nogenlunde samme budskab, da han sagde, at renterne formentligt først vil nå deres toppunkt til sommer.

Strateger: Aktieopturen er slut

Den fortsatte stramning af pengepolitikken i Europa er også en af grundene til, at aktiestrateger tror, de europæiske aktiemarkeder er ved at have toppet. Siden nytår er det paneuropæiske Stoxx Europe 600 indeks steget ni procent, mens lokale indeks som det franske CAC 40 og det britiske FTSE 100 har slået rekorder. Ifølge blandt andre de amerikanske storbanker Bank of America og J.P. Morgan skal vi dog ikke regne med, at der kommer yderligere stigninger herfra.

»Vi er fortsat negative på europæiske aktier. Mens de makroøkonomiske nøgletal stadig utvivlsomt er stærke, regner vi med en stor nedgang i vækstmomentum over de kommende måneder,« skriver Bank of America i en analyse.

Banken forventer, at Stoxx Europe 600 vil falde over 20 procent inden udgangen af 2023 til en kurs på 365.

Hos J.P. Morgan lyder prognosen, at der hverken er stigninger eller fald i vente. Banken regner med, at indekset vil slutte 2023 i en kurs på 465, hvilket flugter med tirsdagens niveau.

»Vi forventer ikke, at der kommer noget til at skubbe markedet den næste etape højere, og regner med, at opturen vil falme i løbet af kvartalet. Første kvartal vil muligvis markere årets højdepunkt,« skriver Mislav Matejka, chef for global aktiestrategi hos J.P. Morgan, i en rapport.