Færre danske babyer - på grund af krisen?

Børn er gratis at lave, men dyre i drift: Det laveste fødselstal i 20 år kan skyldes finanskrisen.

Yndige ser de ud, de kære små, men de spiser dine penge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om der er i dag er flere kvinder i den fødedygtige alder, kom der sidste år det laveste antal børn til verden i Danmark siden 1989. I 2009 kom 62.818 danske børn til verden, viser tal fra Danmarks Statistik, og det er et fald på 3,4 procent i forhold til året før, skriver 24timer.

Men det er kun begyndelsen, vurderer seniorforsker Mogens Christoffersen fra SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd.

»Den økonomiske usikkerhed rammer især unge, fordi de har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet og også bliver afskediget først. Derfor er det naturligt nok, at de tøver med at få et barn, indtil de har færdiggjort deres uddannelse og fået et fast job med løn under barselsorloven,« siger seniorforskeren til avisen.

Børn er nemlig  dyre i drift, og nedturen på boligmarkedet og udsigten til stigende arbejdsløshed kan godt få kærester og ægtefolk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de dropper præventionen.

»Børn er fast arbejde og udgifter i mange år. Når man sætter dem i verden, er det i tillid til at kunne forsørge dem, og derfor tænker mange sig selvfølgelig om en ekstra gang lige nu. Med et barn bliver lejligheden måske lidt trang, og det kan blive nødvendigt at anskaffe sig en bil, så det er bestemt ikke gratis at få børn,« siger økonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea til 24timer.

»Børn kræver plads til skrig og skrål, men lige nu sidder mange i kø og venter på at kunne skifte bolig. Det er måske endda en væsentligere forklaring end finanskrisen,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Vi behøver endnu ikke frygte for, at det lave fødselstal sætter varige spor i samfundsøkonomien, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men fortsætter tendensen, bliver der alt for få på arbejdsmarkedet til at forsørge de ældre generationer.

Læs også: Du tjener mest i fyrrerne