Få går op i pensionens etik

Mange tænker over, om deres pensionsopsparing nu er investeret etisk forsvarligt. Men en forsvindende lille del gør noget aktivt ved det. Selv om flere pensionskunder finder emnet vigtigt, er det fra et meget lavt niveau.

Må et pensionsselskab investere i virksomheder, som bruger børnearbejdere i Indien? De fleste ville sige nej, men i praksis ved mange danskere ikke, hvor deres pensionspenge bliver investeret. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mediesagerne om uetiske investeringer er legio – fra Nikes børnearbejdere til danske DLHs aktiviteter i Burma og senest Business’ afsløring af de danske milliarder, der er investeret i Israels kontroversielle og internationalt fordømte bosættelser på Vestbredden. Men sagerne til trods og et stigende fokus på etik fra pensionsselskabernes side, så er det ikke spørgsmål, der i praksis betyder meget, når danskerne skal vælge, hvor pensionsopsparingen skal stå.

Det viser den eneste, større undersøgelse, som nogensinde er lavet, og det bekræfter en række af de private pensionsudbydere – de selskaber som kunderne kan vælge til og fra – som Business har spurgt.

»Vi oplever ikke spørgsmål om etik, når vi er ude ved kunderne. Hverken fra nye eller gamle kunder. Det betyder ikke, at vores kunder ikke tænker på etik, men snarere at det er noget, de forventer er i orden,« siger Sus Lund-Hansen, kommunikationschef i SEB Pension.

Det er på linje med resultaterne i undersøgelsen »Den etiske pensionsopsparer«, som brancheforeningen Forsikring og pension lavede for et år siden. Den viser, at mens ca. 70 pct. af de adspurgte har overvejet, om deres pensionsselskab har etiske retningslinjer, har blot seks pct. undersøgt det – og blot to pct. har aktivt forsøgt at påvirke deres eget selskab.

Stigende interesse



Mens et solidt flertal af pensionskunderne har overvejelser om etik, mener en endnu større andel, at det først og fremmest er pensionsselskabernes ansvar, at investeringerne er i orden. På den baggrund er det ikke overraskende, at etisk ansvarlige investeringer er et område, som har fået stigende bevågenhed blandt udbyderne.

Mest markant i udmeldingerne er PFA:

»Man kan diskvalificere sig selv som pensionsselskab, hvis man ikke kan levere etisk ansvarlige investeringer. Fra kundens synspunkt er etikken noget, der bare skal være i orden, og derefter handler det om traditionelle konkurrenceparametre som afkast og omkostninger,« siger Thomas Torp, direktør for public affairs i PFA Pension.

Her fornemmer man en stigende interesse fra kunderne. Det samme gør sig gældende i Nordea - men fra et meget småt udgangspunkt.

»Der er kun en lille interesse for særligt etiske produkter. Interessen har været svagt stigende, men som sagt er det et meget begrænset antal kundehenvendelser, som vi får på området,« siger Mikkel Bro Petersen, pressechef i Nordea liv og pension.

100 meter i et maratonløb



Den selvbestaltede vagthund Danwatch, som Forbrugerrådet og en række humanitære organisationer har stiftet for at overvåge danske virksomheders virke i udlandet, medgiver, at pensionskasserne har gjort noget på området. Der er dog lang vej til målet:

»Vi er nået 100 meter i et maratonløb. Der er stadig masser af problematiske investeringer, f.eks. i atomvåben, eller i selskaber, der benytter børnearbejde, eller som er involveret i større forureningsskandaler,« siger direktør Anne Skjerning.

Det er ifølge DanWatch den helt rette vej at gå: Sagerne skal tages op, så de kan danne præcedens for, hvad de danske investorer kan tillade sig. Lovgivning er derimod ikke løsningen.

»Det er generelt meget vanskeligt at lovgive om etik, for etik er noget individuelt, som vi alle har en holdning til. I givet fald skal man lave regler om gennemsigtigheden, så man sørger for, at folk ved, hvad de investerer i,« siger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

De store danske investorer betaler i stigende grad udenlandske selskaber for at holde øje med, hvilke virksomheder, der kan investeres i med god samvittighed.

»Som portefølje-manager handler det om at sætte sig grundigt ind i det selskab, man vil investere i. Stille de relevante spørgsmål om børnearbejde, klyngebomber og så videre. Egentlig er det ganske lavpraktisk,« siger professor Thomas Plenborg fra CBS.