Europeinvestments ledelse sigtet for børsmanipulation (2.opd)

 

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet har sigtet direktion og bestyrelse i Europeinvestment for at afgive urigtige selskabsoplysninger samt for børsmanipulation eller forsøg derpå. Sigtelserne omfatter fire forhold:

 

- Urigtige selskabsoplysninger, hvor ledelsen har foregivet, at den har rettighederne til 25.000 pornofilm, hvilket ifølge politiet ikke passer.

 

- Grov kursmanipulation, hvor ledelsen har oplyst, at storaktionær Aladdin Investment har solgt 12 mio. aktier til kurs 11,5, hvilket ikke er rigtigt ifølge politiet.

 

- Grov kursmanipulation, hvor ledelsen har oplyst, at selskaberne Tritel Media og Tritel Investment havde økonomi til at udvikle selskabets forretning, hvilket ikke er rigtig ifølge politiet.

 

- Grov kursmanipulation, hvor ledelsen har oplyst, at Tritel Investment ville tilbyde aktionærerne at bytte deres aktier til aktier i Tritel Media, hvilket ikke er sket.

 

Sigtelsen omfatter fire tidligere bestyrelsesmedlemmer, samt to ud af tre nuværende bestyrelsesmedlemmer og den administrerende direktør. I en foreløbig kommentar afviser Europeinvestment alle sigtelserne.

 

De strafbare forhold er foregået i perioden 19. april 2005 til 20. april 2006.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )