Europæiske aktier: Tysk rejsegigant banket til bunds

Generelt er tendensen på det europæiske aktiemarked negativ torsdag med massive fald til et par tyske aktier - specielt rejsekoncernen TUI og landbrugsmaskineselskabet GEA Group.

Det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, falder 0,7 pct. til indeks 362,81. De toneangivende indeks i Frankrig og Tyskland falder lidt mere, mens faldet i Storbritanniens FTSE 100-indeks er relativt beskedne 0,2 pct.

Selskab Kurs Ændr. %

TUI falder massivt efter have nedjusteret forventningerne til indeværende regnskabsår til stabil EBITA-indtjening fra tidligere en vækst 10 pct. Det sænker aktiekursen med 18 pct.

Gea Group aktien falder 16 pct. efter at selskabet har leveret regnskab for 2018 og der offentliggjort forventninger om lavere omsætning og resultat i 2019 end i 2018.

Schweiziske DKSH Holding, der servicerer virksomheder med asiatisk ekspansion, leverede et skuffende regnskab og sendes ned med 10 pct. på børsen i Zürich.

Blandt de godt 100 selskaber, der stiger, ligger det britiske forsikringsselskab Beazley i top efter at have overrasket med bedre end ventet indtjening for 2018. Aktien stiger 5 pct.

Der er også britisk næstøverst i indekset, hvor ISS-konkurrenten Compass Group har en kronet dag efter at have oplyst om en god start på regnskabsåret og nu ser en organisk vækst på 4-6 pct. Med til at bidrage til væksten er en indgået aftale med det britiske forsvar samt flere kontrakter om sportsarrangementer samt en bedre evne til at fastholde kunderne, forklarer selskabet.

Aktien stiger 4,5 pct.

Selskab Kurs Ændr. %

/ritzau/FINANS