Et Saigon-, Mosul- eller Suez-øjeblik? Derfor kan Kabuls fald vende finansmarkedet på hovedet

De hjerteskærende billeder fra Afghanistan har sat gang i politisk turbulens over hele verden. For investorerne er spørgsmålet, hvilken historisk parallel man kan trække. Er det et vendepunkt i verdensordenen eller en lokal krise?

 
Se videoen, hvor britisk forsvarsminister, Ben Wallace, bryder sammen: »Ikke alle vil komme hjem«. Video: Reuters. Ritzau/Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens verdenssamfundet bekymret og nedslået følger med i udviklingen i Afghanistan, forsøger investorerne at finde ud af, hvilken indflydelse Talebans magtovertagelse vil have på de finansielle markeder.

Efter nogle dramatiske dage i Kabul, er aktiemarkedet indtil videre afventende, og strateger siger, at Talebans pludselige indtog ikke vil have den store påvirkning på kort sigt. På længere sigt, er der dog – udover de potentielt uoverskuelige menneskelige konsekvenser – en række store spørgsmål på spil, der kan ændre balancen mellem de traditionelle stormagter.

»På det her tidspunkt er der flere spørgsmål end svar. Alle disse spørgsmål fremhæver imidlertid, at for afghanerne handler Kabuls fald om Afghanistans fremtid, men for alle andre handler Kabuls fald om USA og fremtiden for dets rolle i verden,« skriver Louis Gave fra Gavekal Research i en analyse mandag, der også er blevet citeret af flere internationale medier.

Han beskriver, hvordan begivenhederne over weekenden minder ham om andre store historiske øjeblikke. De mange helikoptere og ambassadeevakueringer minder ham om Saigon i 1975. Talebans overraskende hurtige indtog minder om Suez-krisen i 1956. Og billederne af Taleban, der triumferende kører rundt i amerikanske kampvogne, er lig med Islamisk Stats indtog i Mosul i 2014, fremhæver Louis Gave.

»Om Kabul er et Saigon-, Mosul- eller Suez-øjeblik vil kaste en lang skygge,« skriver han.

Den største skamplet

Ligesom andre kommentatorer, peger Louis Gave på, at det afgørende er, hvordan USA kommer ud af den seneste Afghanistan-krise.

I Storbritannien har landets forsvarsminister, Ben Wallace, kaldt Kabuls fald for »en fiasko for det internationale samfund,« og i flere interviews – nogle tårevædede – sat spørgsmålstegn ved USAs tilbagetrækningsplan. Han har også sagt, at den amerikanske præsident, Joe Bidens, beslutning om helt at forlade Afghanistan var en fejltagelse, der har hjulpet de militante islamister tilbage til magten.

Berlingskes USA-korrespondent, Mikkel Danielsen, beskriver også weekenden som »sikke nogle pinlige dage for USA« og kalder Afghanistans fald for den »største skamplet på Joe Bidens præsidentskab.« Joe Biden selv har forsvaret sin beslutning om at trække USA ud af landet og i stedet kritiseret Afghanistans ledere og militær for ikke at gøre modstand mod Taleban.

Tilbage til påvirkningen på finansmarkedet, siger Louis Gave, at det kan koges ned til ét centralt spørgsmål.

»Vil Kabuls fald vise sig at være et Mosul-øjeblik, hvor USA trækker sig tilbage fra et område af begrænset geostrategisk betydning med få langsigtede konsekvenser? Eller vil det være et Suez-øjeblik, hvor det bliver klart, at den gamle verdensorden har ændret sig uigenkaldeligt?« tilføjer han.

Den endelige nedtur

Med »Suez-øjeblik« refererer han til krisen i 1956, hvor en væbnet konflikt udspillede sig mellem Egypten på den side og Israel, Storbritannien og Frankrig på den anden side. Krisen tillægges stor betydning som et vendepunkt i den kolde krig og som endelig nedtur for det britiske imperium. Samtidigt cementerede det USAs og Sovjetunionens status som verdens to supermagter.

Louis Gave frygter nu, at Talebans magtovertagelse vil markere et lignende vendepunkt i verdensordenen, hvor USA ikke længere er den eneste supermagt, men bliver nødt til at dele pladsen med Kina. Det vil have store konsekvenser for finansmarkedet, forklarer han.

»Hvis dagene med én enkelt supermagt er forbi, vil Kabuls fald være negativt for den amerikanske dollar og det amerikanske obligationsmarked og negativt for de lande, der ligger under USAs sikkerhedsparaply. Omvendt vil det være positivt for renminbi (den kinesiske valuta, red.) og renminbis obligationsmarked, da Kina er den voksende supermagt i Asien,« skriver Louis Gave.

»Det vil være positivt for rublen og det russiske obligationsmarked. Det vil være positivt for olie, fordi det øger spændingerne i Mellemøsten. Og det vil være positivt for guld, der er det ultimative, stabile aktiv i perioder med geostrategiske stridigheder,« tilføjer han.

Jane Foley, seniorvalutastrateg hos Rabobank, er enig i, at Kinas magtposition i kølvandet på Afghanistan-krisen er et afgørende parameter for finansmarkedet. Hun forklarer i den forbindelse, at det kan gøre den japanske yen – som også bliver betragtet som en sikker havn – mere attraktiv.

»Geopolitik har det med at komme og gå i overskrifterne, men der er stor sandsynlighed for, at historier om spændinger med Kina vil være mere hyppige i de kommende år. For finansmarkederne er en af konsekvenserne af USAs udenrigspolitiske beslutninger i forhold til Afghanistan, at Kinas magt også kan blive stærkere,« skriver Jane Foley i en kommentar.