Efter to vilde aktieår er alt oppe i luften. Det her holder de danske eksperter øje med i 2025

Efter to år med ekstraordinært høje afkast på de globale aktiemarkeder venter et år, hvor alt kan ske. Et år, som er spækfyldt med ting at holde øje med. Her er fem danske aktieeksperters bud på, hvad året kan byde på.

Allerede inden Donald Trump har indtaget det ovale kontor i Washington, D.C. har aktiemarkedet taget forskud på løjerne. Men efter den indledende jubel, er bekymringerne også tittet frem blandt eksperterne. Og netop Trumps politik bliver noget, som kommer til at sætte tonen for aktiemarkedet i 2025. Spencer Platt/AFP/Ritzau Scanpix

Det har været to vilde år for aktiemarkederne.

For det er sjældent, at det globale aktiemarked på blot 24 måneder stiger med 40 procent. Ikke desto mindre har det været tilfældet de seneste to år.