ECB-rentemøde i centrum på valutamarkederne

Bevægelserne på de internationale valutamarkeder et få og små tirsdag morgen.

Investorerne ruster sig til ugens mange økonomiske nøgletal og ikke mindst det pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ROLAND

Investorerne ruster sig til ugens mange økonomiske nøgletal og ikke mindst det pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag. Handlerne er så småt ved at tage forskud på en retorisk rentereduktion fra centralbankchef Mario Draghi, når han skal begrunde beslutningerne på torsdagens møde i styrelsesrådet.

Euro koster tirsdag morgen 1,3495 dollar og 132,95 yen, mens dollar står i 98,45 yen. Mandag ved 17-tiden kostede euro 1,3515 dollar og 133,20 yen, mens en dollar kostede 98,60 yen.

- Vi forventer, at Draghi vil være temmelig lempelsesindstillet, og jeg tror, ​​at investorerne allerede er begyndt at positionere sig til enten at reducere deres eurobeholdninger eller direkte satse på euro-kursfald. For yens vedkommende ikke der derimod ikke nogen specifikke begivenheds-risici i denne uge, siger valutastrateg Hamish Pepper fra Barclays i Singapore til Bloomberg News.

Selve renteniveauet bliver der ikke rørt ved i ECB, hvis man skal tro økonomerne. 65 af 68 økonomer venter ifølge Bloomberg News at styringsrenten vil blive fastholdt på de nuværende 0,5 pct.

Men de seneste uventet lave inflationsdata for eurozonen har givet anledning til et mindre skred i meningsmålingerne. Nu venter blandt andet Bank of America, UBS og Royal Bank of Scotland, at ECB reducerer renten.

I Australien fastholdt Reserve Bank of Australia sin toneangivende rente på tirsdagens møde i centralbankens pengepolitiske komite, mens efterfølgende kommentarer fra centralbankchef Glenn Stevens har sendt australske dollar lavere.

- Den australske dollar er ukomfortabel stræk, lød det fra Glenn Stevens, og markedet reagerede øjeblikkelig ved at sende australske dollar ned til 0,9465 US-dollar mandag morgen fra 0,9505 US-dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk