Dyrup/Teknos-dir: Vil tilbyde arbejde til del af Dyrup-ansatte

Læs mere
Fold sammen
Den finske køber af Dyrups industrielle aktiviteter, Teknos, vil tilbyde job til en del af de ansatte i den overtagne aktivitet.

- Et signifikant antal ansatte vil blive tilbudt jo i vores produktion i Vamdrup kun 15 kilometer fra Kolding. Men hvor mange job, der bliver tale om, har vi ikke klarhed over endnu, siger Pekka Rantamäki, administrerende direktør for Teknos, til RB-Børsen.

Der i alt 120 medarbejdere ansat i Dyrups Gori-industriaktiviteter, som er beskæftiget på fabrikken i Kolding. Teknos lejer i de kommende to år produktionsfaciliteterne indtil produktionen er flyttet til Vamdrup.

Han nævner, at Teknos ikke har planer om at flytte produktionen, bortset fra den del, der eksporteres til Østeuropa. Her kan der ifølge direktøren blive tale om at flytte produktionen til Finland.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )