DSV køber selskab i New Zealand

 

Den danske transportkoncern DSV etablererer sig nu i New Zealand. Transportkoncernens division for sø- og luft-transport har købt selskabet Leader Container Line International Limited, der er DSV koncernens hidtidige samarbejdspartner i New Zealand. Det oplyser DSV.

 

I forbindelse med købet stifter DSV selskabet DSV Air & Sea Limited, der har en budgetteret årlig omsætning på 40 mio. kr. samt 14 medarbejdere ansat på kontoret i Auckland.

 

- Med etableringen af DSV Air & Sea Limited i New Zealand er dækningen i Oceanien blevet endnu bredere, og supplerer dermed DSV's globale netværk, skriver DSV i en meddelelse.

 

Parterne er enige om ikke at oplyse overdragelsessummen, meddeler DSV.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )