DSV: Interessant investering trods høj pris - Ugebrev

 

Aktier i DSV er en interessante investeringsmuligheder netop nu. Det vurderer Aktieugebrevet i en kommentar.

 

Ugebrevet peger på, at selv om DSV-aktien målt på indtjening i forhold til kurs er en ganske dyr aktie, tjener selskabet flere penge, end det har brug for. Og i stedet for at gemme dem væk med et lavt afkast til følge eller bruge dem på hasarderede opkøb, så er valget faldet på at sende et betydeligt beløb tilbage til aktionærerne gennem et aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kr.

 

- Dette program vil lægge en bund under aktiekursen de næste tre måneder, og det kan meget vel få en selvforstærkende virkning, da en mindre usikkerhed i aktien i sig selv vil gøre den mere attraktiv, skriver ugebrevet, der dog samtidig noterere, at DSV er forholdsvis sårbar overfor en afmatning i de internationale konjunkturer.

 

- Så hvis en svigtende tillid til primært den amerikanske økonomi driver aktiemarkedet nedad, vil koncernens aktietilbagekøbsprogram ikke kunne redde aktien fra fald, lyder vurderingen.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )