DSV har gennmeført aktiesalg

DSV har gennemført udbuddet af 17.499.999 stk. nye aktier og 681.819 stk. eksisterende aktier, der blev annonceret onsdag, til finansiering af købet af amerikanske UCI. Det oplyser DSV torsdag morgen. .

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren

Udbudskursen var 275 kr. per aktie, hvilket giver DSV et bruttoprovenu på 5,0 mia. kr. Det svarer til en rabat på knap 2,5 pct., da DSV-aktien onsdag lukkede i 282 kr.

Efter kapitalforhøjelsen vil DSV's aktiekapital bestå af 192.499.999 aktier. De nye aktier repræsenterer cirka 9,99 pct. af DSV's registrerede aktiekapital inden kapitalforhøjelsen og udgør ca. 9,09 pct. af DSV's registrerede aktiekapital efter gennemførelse af kapitalforhøjelsen.

Den nye aktier ventes optaget til notering 24. november med samme fondskode som de eksisterende aktier.

DSV indgik den 9. oktober aftale om køb af UTI Worldwide til en værdi på 1,35 mia. dollar, eller knap 9,5 mia. kr. beregnet på baggrund af den nuværende dollarkurs.

DSV's køb af UTI Worldwide er godkendt af bestyrelserne i begge selskaber og ventes gennemført i første kvartal næste år. Overtagelsen skal godkendes på det amerikanske selskabs generalforsamling.

DSV har tidligere oplyst, at det agtede at finansiere omkring 5 mia. kr. af købesummen med egenkapital.