Den Europæiske Centralbank (ECB) pumper hver måned milliarder af euro ind i den europæiske økonomi. Og det bliver den ved med. Om centralbankchef Mario Draghi har ladet sig påvirke af julestemningen i Frankfurt, hvor Den Europæiske Centralbank hører hjemme, er uvist, men sikkert er det, at han på tors­dagens rentemøde medbragte en stor gavesæk til investorerne.

I sækken ligger der 540 milliarder euro, som centralbanken har tænkt sig at købe værdi­papirer for i perioden fra april til december 2017. Håbet fra centralbanken er, at det kan løfte inflationen i Europa, der forventes at ligge på 1,3 procent i 2017, men som skal op på to procent, hvis centralbanken skal leve op til sit mandat.

Derfor var det også ventet, at centralbanken ville forlænge det nuværende opkøbsprogram på 80 milliarder euro om måneden, der står til at udløbe i marts 2017.

Alligevel leverede Draghi en lille overraskelse, da han annoncerede, at opkøbsprogrammet fra april vil bliver nedskaleret til 60 milliarder euro om måneden. Samtidig fastholder centralbanken repi-renten på 0,0 procent og indskudsrenten på minus 0,4 procent. Det lyder umiddelbart som den første stramning af pengepolitikken i Europa siden finanskrisen, men billedet er ikke sort/hvidt, forklarer senioranalytiker Mikael Milhøj fra Danske Bank.

»Jeg tror, man skal passe på med at overdrive nedskaleringen. De fleste forventede en forlængelse på seks måneder á 80 milliarder euro. Nu skalerede de det ned til 60 milliarder euro om måneden – til gengæld varer det så ni måneder længere,« siger Mikael Milhøj, som forklarer, at ECB dermed samlet set pumper 540 milliarder euro mere ud i systemet end markedets forventning om 480 milliarder euro.

»Det er altså en større lempelse end ventet,« siger Mikael Milhøj.

Han forklarer, at nedjusteringen af opkøbsprogrammet skyldes, at frygten for deflation er aftaget i Europa. Til gengæld er ECB stadig ikke er overbevist om, at inflationen vil stige vedvarende til omkring to procent, og derfor forlænges opkøbsprogrammet.

»Det er også derfor, ECB ikke udelukker en yderligere forlængelse af programmet, hvis der er behov for det,« siger Mikael Milhøj med henvisning til, at Mario Draghi forklarede, at flere opkøb kan komme på tale, »hvis der bliver behov for det.«

Negativ nyhed for dansk økonomi

Ifølge Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, sender ECB med gårsdagens melding et budskab om, at de korte renter vil være meget lave meget længe. Med udsigt til kvantitative lettelser, som løber til udgangen af 2017, er der ikke grund til at forvente, at ECB kommer til at sætte renten op før tidligst i 2018, vurderer han. Det betyder, at Danmark sandsynligvis står over for uændret nationalbankrente i hvert fald mindst et år mere.

»De lave renter risikerer at skubbe bolig­priserne i særligt de dyre områder for langt op. Men det er ikke den eneste risiko, der knytter sig til de meget lave renter. De lave renter sender også pensionskasserne på jagt efter afkast i mere og mere risikobetonede og illikvide aktiver,« siger Steen Bocian.

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet peger på, at bankaktierne i Europa steg umiddelbart efter ECBs melding. Dermed tolker markedet centralbankens melding som en lille stramning af pengepolitikken og muligvis begyndelsen til yderligere stramninger efter december 2017, hvor opkøbsprogrammet slutter.

»Hvis det de seneste 15-20 år i ét tilfælde har givet mening at rentesikre ud fra argumentet om at sove roligt, er det det nu efter min mening,« siger Per Hansen.