Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det siger Mario Draghi i forbindelse med, at han mandag giver sit syn på den økonomiske situation i eurozonen til Europa-Parlamentet i Bruxelles, skriver Bloomberg News.
Forud for opkøbsprogrammet var der ellers flere økonomer, som frygtede, at ECB på et tidspunkt kunne risikere at løbe mod en mur, men det har ikke vist sig at være tilfældet indtil videre.
- Vi ser ikke nogen tegn på, at der ikke vil være nok obligationer at købe. Responsen fra markedsdeltagerne har indtil videre været god, og implementeringen har været problemfri, og der er fortsat masser af likviditet i markedet, siger Mario Draghi ifølge Bloomberg News.
ECB vil frem til september 2016 opkøbe obligationer for 60 mia. euro (450 mia. kr.) om måneden.
Programmet er sat i verden for at sparke gang i den europæiske økonomi, der lider under lav vækst og lav inflation. Sidstnævnte ligger i øjeblikket langt under ECB's mål om årlige prisstigninger på omkring 2 pct.