Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Vi har bevæget os ret langt, ret hurtigt. Der er tydeligvis et potentiale for en lille smule tilbagetrækning,« siger Kevin Caron, markedsstrateg hos Stifel Nicolaus & Co., til Bloomberg News.
S&P 500 lukkede 0,4 pct. lavere i 1791,53, mens Nasdaq-indekset klarede sig dårligst af de tre store indeks med et fald på 0,9 pct. til 3949,07. Ifølge data fra Bloomberg News handler S&P 500-aktierne, som er steget 25 pct. i år, nu til 17 gange den rapporterede indtjening, hvilket er en stigning på 20 pct. siden begyndelsen af 2013.
»I takt med at vi fortsætter op og når nye højder, kommer vi ind i nyt territorium, og luften bliver tyndere og tyndere heroppe. Alle skuer mod Yellen (den forventeligt nye kommende centralbankchef, red) og føler sig komfortable med, at hun vil fortsætte de kvantitative lempelser, og måske endda lægge endnu mere ind i systemet,« siger Tim Hartzell, der arbejder med kapitalforvaltning hos Sequent Asset Management, ifølge Bloomberg News.
Microsoft havde det svært i mandagens marked, efter at analytikerne hos Bank of America sænkede anbefalingen af aktien til »underperform« fra »neutral«. Aktien lukkede efterfølgende 1,7 pct. lavere.
Fødevarevirksomheden Tyson steg derimod 2,3 pct. efter offentliggørelsen af et regnskab med en salgsvækst i fjerde kvartal på 7 pct. til 8,89 mia. dollar. Til sammenligning havde analytikerne ventet 8,87 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg News.