Dollaren under massivt nyt pres

Den amerikanske dollar fortsætter med at falde og blev kortvarigt mandag handlet på et nyt historisk lavpunkt.

Bare 5,21 kroner skulle der betales for én dollar for få timer siden, hvilket er den laveste pris siden 1979, altså i tæt ved 30 år.

Dollaren steg dog pludselig igen til tæt ved 5,26 kroner, efter at en del valutahandlere valgte at sælge ud af euro og tage gevinster hjem efter euroens markante optur fredag.

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, siger dog, at stemningen omkring dollaren fortsat er mindre god, og at den derfor let kan falde til et sted mellem 5,10 og 5,15 over for den danske krone. Andre økonomer venter, at dollaren kommer ned under fem kroner i dansk regning.

Nedturen skyldes flere ting. Men vigtigt er, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes at komme med en ny rentenedsættelse den 31. oktober. Den amerikanske rente er allerede sat ned fra 5,25 til 4,75 procent, og ventes nu sænket yderligere til 4,50 procent.

»Markedet venter med 99 procent sikkerhed, at renten i USA sættes ned sidst på måneden. Det gør det mindre attraktivt at have penge placeret i USA,« siger Jes Asmussen.

Med til at skabe uvejr omkring dollaren er også, de dårlige udsigter for amerikanske økonomi, hvor især boligmarkedet er under alvorligt pres, og ledigheden nu stiger svagt. Samtidig er det væltet ud med skuffende tal og regnskaber fra Bank og America, Citigroup og flere andre af de absolut største amerikanske banker. Også de faldende aktiekurser er med til at svække dollaren, eftersom det får en del til at trække sig ud af amerikanske værdipapirer.

»Endelig er valutamarkedet også skuffet over, at verdens største industrilande under weekendens G7-møde intet som helst har meldt ud omkring dollaren,« siger Jes Asmussen.

G7-gruppen består af USA, Japan, Tyskland, Storbritannien, Italien, Frankrig og Canada, og har før med udtalelser og koordinerede interventioner haft succes til at både styrke og svække dollaren, når de har mest det var nødvendigt.