Dollar presses op af renterne og gode nøgletal i USA

Den amerikanske dollar styrkes mandag over for euro, da renten på den tiårige statsobligation i USA stadig ligger højt, og de makroøkonomiske nøgletal generelt kommer bedre ud i USA, end de gør i Europa. Det vurderer valutastrateg i Jyske Bank Jan Bylov.

USA's økonomi voksede med 2,3 pct. i første kvartal i år i forhold til fjerde kvartal sidste år kvartal opgjort i annualiserede tal mod en vækst tre måneder tidligere på 2,9 pct. Konsensus blandt økonomerne var ifølge Bloomberg News en vækstrate på 2,0 pct. i første kvartal. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN MCDERMID

»Renterne er gået i dollarens favør, og ikke mindst er makrobalancen mellem USA og Europa gået i amerikansk favør. Den kombination gør, at dollar trækker stærkere,« siger Jan Bylov til Ritzau Finans.

Renten på den tiårige amerikanske statsobligation ligger mandag ved middagstid i 2,96 pct., efter at den i sidste uge var oppe over 3 pct.

USA's økonomi voksede med 2,3 pct. i første kvartal i år i forhold til fjerde kvartal sidste år kvartal opgjort i annualiserede tal mod en vækst tre måneder tidligere på 2,9 pct. Konsensus blandt økonomerne var ifølge Bloomberg News en vækstrate på 2,0 pct. i første kvartal.

Senere på dagen kommer den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE Core. Investorerne vil se frem til det, og alt efter, hvordan det falder ud, vil investorerne reagere på markederne.

»Vi tror, at inflationen vil blive presset op, og det vil understøtte, at de korte renter bliver ved med at stige, og afledt vil det understøtte en stærkere dollar,« siger Jan Bylov.

Økonomerne venter ifølge Bloomberg News en stigning i PCE Core på 1,9 pct. på månedsbasis for marts. I februar steg den 1,6 pct.

Mandag kort over middag koster en euro 1,2088 dollar mod 1,2100 fredag klokken 17. Tidligere på mandagen har en euro kostet 1,2130 dollar.

I krydset mellem dollar og yen koster en dollar 109,34 yen mod 109,10 yen fredag klokken 17. Dermed går der 132,12 yen på en euro mod 132,02 yen fredag klokken 17.