DFDS sælger udlejet færge til Brittany Ferries

DFDS sælger det udlejede passagerskib Duke og Scandinavia til Brittany Ferries og kan bøgføre en avance på 30 mio. kr. Derved forhøjes årsresultatet tilsvarende.

- Der opnås en avance på ca. 30 mio. kr., som vil give en tilsvarende forbedring af koncernens årsresultat, der som tidligere meddelt forventedes at være i størrelsesordenen 500 mio. kr., skriver DFDS.

Salget er endnu et skridt hen i mod rederiets mål om at forynge flåden og sikre en optimal tilpasning af tonnagen til behovet på DFDS' ruter forklares det.

- Vi har aftalt med køber, at vi ikke oplyser salgsprisen. Men der er tale om en god handel for begge parter, bl.a. fordi det følger direkte efter længere tids samarbejde om en charteraftale, hvilket har gjort processen og handlen særdeles ukompliceret, fortæller koncerndirektør Søren Jespersen.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )