DFDS-aktien bliver belønnet for tyrkisk milliardopkøb

Foto: Brian Bergmann. (Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix)
Læs mere
Fold sammen

Aktierne i rederiet DFDS stiger 2,3 pct. ved åbningen torsdag til 353,60 kr., efter at selskabet har været på opkøb i Tyrkiet.

DFDS har købt tyrkiske U.N. Ro-Ro for en samlet pris på 950 mio. euro - svarende til omtrent 7,1 mia. kr.

Det er et stort opkøb for DFDS , der selv har en markedsværdi på knap 20 mia. kr. Indregner man det danske selskabs gæld, svarer opkøbet til omkring en fjerdedel af danskernes værdi.

Med en indtjening (EBITDA) på forventeligt 97 mio. euro i 2018 har DFDS altså betalt omkring ti års indtjening for det tyrkiske selskab, og det er en høj pris, lyder det fra selskabet selv.

Men det skal dog også ses i lyset af, at der er tale om adgang til et marked, hvor væksten er noget højere, end tilfældet er på DFDS ' eksisterende markeder i Nordeuropa, siger administrerende direktør Niels Smedegaard.

/ritzau/FINANS