Deutsche Bank-aktien banker i vejret

Deutsche Bank-aktien fortsætter fredag eftermiddag sin turbulente kurs. Efter et dramatisk kursfald fra morgenstunden, banker aktien nu i vejret.

Foto: Kai Pfaffenbach

Deutsche Bank kan måske se frem til en meget lavere bøde end de 14 mia. dollar - 93 mia. kr. - som det amerikanske justitsministerium har krævet i betaling for en sag, der stammer tilbage fra finanskrisen.

Ifølge AFP vil bøden lande på 5,4 mia. dollar svarende til 36 mia. kr. En aftale kan blive annonceret inden for de kommende dage, siger en anonym kilde til det franske nyhedsbureau.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

På den tyske børs får aktien lagt omkring 5 pct. til kursen efter at have været nede med omkring 9 pct. tidligere fredag.

Den amerikanske bøde er for bankens brud på god skik i forbindelse med markedsføring af realkreditobligationer i perioden op til finanskrisen.

 

Den britiske avis The Guardian skriver, at Goldman Sachs estimerer, at den tyske storbank vil ende med at skulle betale et sted mellem 2,8 mia. dollar til 8,1 mia. dollar svarende til 18,7-54 mia. kr.

- Vi mener, at likviditeten i Deutsche Bank er stabil, lyder det fra finanshuset.

Det første krav på 14 mia. dollar svarer i grove tal til Deutsche Banks markedsværdi.