Det tredjestørste underskud

På tredjepladsen finder man en virksomhed, der faktisk præsterer godt. Her er det ejerskabets finansieringsstruktur, der farver bundlinjen rød. Opdateret 30/12

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen fra Hørsholm må æde et underskud i 2005/2006-regnskabet på 452 mio. kr. Men det gør administrerende direktør Lars Frederiksen sikkert gerne.

Det store underskud skyldtes nemlig , at ejerne, den franske kapitalfond PAI Partners, har belånt virksomheden temmelig kraftigt. Det er en normal procedure, når kapitalfonde køber virksomheder, fordi den store rentebyrde kan betales via virksomhedens cash-flow. Humlen er, at prisen på penge er billige i banken, hvor PAI har lånt til Chr. Hansen-købet til en rente i lejet omkring de 5 procent, for nu at tage et tænkt eksempel med udgangspunkt i et rundt tal.

Sammenholdt med renten på 5 pct., der skal betales til banken, skal børsnoterede virksomheder gerne levere et årligt afkast til deres aktionærer på 10-15 pct., hvorfor det i perioder er væsentlig dyrere at hente penge til virksomhedsopkøb på børsen.

Det er derfor, at kapitalfondene har slået de industrielle købere de seneste par år, hvor fremmedkapital har været billig, mens egenkapital fremskaffet på børsen har været markant dyrere.

Så havde det ikke været for den store gældsbyrde, som virksomhedens overskud skal servicere, så havde Chr. Hansen kunne præstere et markant trecifret millionoverskud efter fremgang både på omsætningen og på overskudsgraden.

Business.dk er sidenhen blevet gjort opmærksom på, at Chr. Hansen har offentliggjort regnskab i november, hvor tallene var blevet markant forbedret. Der er dog fortsat tale om et minus - grundet renteudgifterne. Det blev i 2006/2007 til et underskud på 95 mio. kr.

Chr. Hansen gør desuden opmærksom på, at virksomheden er overgået til IFRS-regnskabsprincipperne, hvorfor det retvisende underskud i 2005/2006 er et minus på 185 mio. kr. og ikke 425 mio. kr. Det tal vises kun for at gøre resultatet sammenligneligt med de foregående regnskabsår.