Det store markedsparadoks: Olie får tæv og aktier fester – hvad er ret og vrang?

Prisen for en tønde råolie er mandag dykket knap 40 pct. til 11 dollar – den laveste pris i over 20 år. Samtidig er aktier steget 25 pct. siden bunden i marts og signalerer en helt anden form for optimisme.

Prisen på en tønde amerikansk råolie dykkede cirka 40 pct. mandag til 11 dollar – den laveste pris siden 1998. Arkivfoto: Karen Bleier/AFP/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere

Der udspiller sig i øjeblikket et spændende paradoks på finansmarkedet.

På den ene side er olieprisen kollapset til det laveste niveau i over 20 år, primært på grund af svigtende efterspørgsel og en svækket økonomi som følge af coronaudbruddet. På den anden side har aktiemarkedet haft sine bedste to uger siden 1930erne på håbet om, at det værste af coronakrisen er bag os, og at redningspakkerne fra centralbankerne og regeringer verden over vil fikse de værste økonomiske konsekvenser.

Signalerne fra de to aktivklasser stritter altså i hver sin retning og fortæller to forskellige historier om coronakrisen.

Mads Bech Flarup, investeringsstrateg hos BankInvest

»Der er noget paradoksalt i, at vi står og kigger ind i den laveste vækst i 90 år, og så blæser aktiemarkedet op.«


»Olieprisen er et udtryk for den økonomiske aktivitet, som den ser ud lige nu, og der ser vi jo et kollaps i alle nøgletal, vi kan finde frem,« siger Mads Bech Flarup, investeringsstrateg hos BankInvest.

»Så der er noget paradoksalt i, at vi står og kigger ind i den laveste vækst i 90 år, og så blæser aktiemarkedet op. De seneste uger, hvor vi har fået over 20 mio. ledige i USA, og IMF (Den Internationale Valutafond, red.) har advaret om, at vi får den kraftigste vækstopbremsning siden 1930erne, har vi samtidigt set S&P 500-indekset stige med over 25 pct., og det er interessant,« tilføjer han.

»På den måde kan man godt sige, at aktier og økonomi er lidt på kollisionskurs.«

En liter olie til 50 øre

Siden midten af februar har finansmarkedet været drevet af overskrifter om coronakrisen. Til at begynde med styrtdykkede alle aktivklasser i et globalt brandudsalg, og på fire uger faldt aktier mellem 30 og 40 pct., mens olieprisen fik barberet over halvdelen af sin værdi af.

Men siden aktiemarkedet bundede 23. marts, er aktier og olie gået hver sin vej. Globale aktier er steget 25 pct., mens den internationale oliebenchmark Brent er nede med to pct., og det amerikanske oliebenchmark West Texas Intermediate (WTI) har tabt over 50 pct. i værdi. De amerikanske oliepriser er blevet særlig hårdt ramt af, at et vigtigt olielager i Cushing, Oklahoma, er ved at løbe tør for opbevaringsplads, fordi efterspørgslen i øjeblikket er så lille.

Mandag dykkede WTI-olie 38 pct. til 11,20 dollar per tønde, hvilket er den laveste pris siden december 1998. Det svarer til, at en liter olie nu koster cirka 50 øre.

Kollapset mandag skyldes delvist en teknikalitet, fordi kontrakten udløber ved handelsdagens afslutning. Den næste kontrakt – WTI med levering i juni – faldt »kun« 13 pct. mandag til knap 22 dollar per tønde.

Teknikalitet eller ej, så er olie blandt de hårdest ramte aktivklasser siden nytår. Sammenbruddet i olieprisen skyldes delvist, at to af verdens største olieproducenter, Saudi-Arabien og Rusland, i begyndelsen af marts kastede sig ud i en priskrig og oversvømmede markedet med olie. Samtidig har coronakrisen saboteret efterspørgslen på olie, fordi hverken mennesker eller varer i samme grad som tidligere skal transporteres rundt, og store, energitunge produktionsanlæg har været lukkede, forklarer Mads Bech Flarup fra BankInvest.

OPEC og en gruppe allierede forsøgte tidligere i april at stabilisere oliemarkedet ved at indgå en historisk aftale om at reducere olieproduktionen med knap ti mio. tønder om dagen. Det svarer cirka til ti pct. af den samlede produktion på verdensplan.

Men ifølge blandt andet estimater fra BankInvest og Nordea er efterspørgslen på olie faldet cirka 25 pct., og investorerne er derfor endnu ikke overbeviste om, at OPECs tiltag er nok til at afbøde effekterne af coronanedlukningen.

Hvem får ret?

Oliemarkedet ser altså dystert på fremtiden, hvilket står i skarp kontrast til aktiemarkedets seneste optimisme. Men hvem har så ret – olie eller aktieinvestorerne?

»På den ene side peger alle pile for økonomien nedad, og når man kigger på virksomhedernes indtjening, har vi ikke set det værste endnu. Men omvendt så har vi set nogle rekordstore redningspakker fra regeringer og centralbanker, som man også skal regne med i ligningen for aktier,« Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.

»Man skal passe ekstra meget på med at blive alt for negativ i det her miljø, og det er en af grundene til, at vi stadig er neutrale på aktier. Hvis vi kun skulle handle ud fra fundamentaler, så peger mange af de modeller, vi har, på, at aktier skal være 20-25 pct. lavere fra de nuværende niveauer,« tilføjer han.

Det taler altså for, at aktiemarkedet har haft ret i at stige trods de dystre økonomiske omstændigheder.

Men samtidig forklarer Østerheden, at de store redningspakker ikke med det samme booster efterspørgslen på olie, og at olieprisen derfor korrekt afspejler en dyb økonomisk nedgang i andet kvartal. Derudover bliver oliekontrakter med levering senere på året handlet omkring 30-40 dollar, hvilket ifølge Nordea-strategen er et udtryk for en forventning om stærkere økonomisk aktivitet senere på året.

»Så hvem har ret? Jeg tror, at svaret ligger et sted imellem, og vi forventer, at usikkerheden vil være til stede en tid endnu,« siger han.