Det økonomiske råderum fra nulvækst er skrumpet til 15 mia. kr.

Hvis der kommer nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020 kan det frigøre 20 milliarder kroner til andre ting er det længe blevet sagt. Men nu er den sum barberet ned til 15 milliarder kroner, viser beregninger fra Finansministeriet.

Finansminister Bjarne Corydon. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

En nulvækst i de offentlige udgifter frem mod 2020, vil skabe et økonomisk råderum på 15 milliarder kroner, der eksempelvis kan bruges til at sætte skatten ned, eller reducere underskuddet på de offentlige budgetter.

Det oplyser finansminister Bjarne Corydon i et svar til Folketinget, og de 15 milliarder kroner bygger på en forudsætning om, at det offentlige forbrug uden en nulvækst ellers vil vokse med tre milliarder kroner om året frem til 2020.

De angive 15 milliarder kroner er dog betydeligt mindre end de 20 milliarder kroner, som Finansministeriet tidligere har anslået, at en nulvækst i det offentlige forbrug vil skabe.

En nulvækst i det offentlige forbrug betyder, at udgifter til for eksempel daginstitutioner, skoler, sygehuse og plejehjem holdes i ro og kun stiger i takt med løn- og prisudviklingen. Derfor burde stat, kommuner og regioner i princippet kunne aflønne det samme antal medarbejdere og købe den samme mængde varer som hidtil. Al denne type af service kaldes normalt for »offentligt forbrug.« Det er på tæt ved 550 milliarder kroner om året.

Den anden helt store klump i de offentlige udgifter er de tæt ved 350 milliarder kroner, som årligt udbetales til ledige, syge, pensionister og mange andre. Det de såkaldte overførselsindkomster, og de stiger normalt i takt med lønudviklingen og med den såkaldte satsregulering, som er lønudviklingen fratrukket 0,3 procent. Disse 0,3 procent ryger ned i den såkaldte satspulje, som hjælper svage grupper.

»Svaret fra finansministeren viser, at råderummet fra offentlig nulvækst frem mod 2020 er reduceret fra 20 til 15 milliarder kroner. Det skyldes dels, at der er gået et år. I tidligere opgørelser har man indregnet 2015 som et år med offentlig nulvækst,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

Men regeringen regner også med ekstraordinær høj offentlig forbrugsvækst i 2015 som følge af højere udgifter til asylansøgere. Det indebærer nærmest nulvækst i 2016. Dermed kommer der stort set ikke en budgetforbedring fra nulvækst i 2016.

Blev de 15 milliarder kroner, som en nulvækst kan skabe, brugt på at øget jobfradrag, vil det for en almindelig LO-arbejder øge den disponible indkomst med 11.000 kroner årligt.

»Men det er næppe nogen god idé, at bruge råderummet på et større jobfradrag. Det er blandt de mest ineffektive instrumenter til at øge udbuddet af arbejdskraft og velstanden. I stedet bør topskatten afskaffes. Det vil koste et provenutab på syv milliarder kroner, når dynamiske effekter regnes med. Det vil bringe marginalskatten ned fra godt 56 til 43 procent, og der vil så også være råderum til at reducere selskabsskat og registreringsafgift, som også er meget forvridende skatter,« siger Mads Lundby Hansen.

Socialdemokraterne og de Radikale har længe kritiseret Venstre for ikke at pege på, hvor der skal spares, hvis der indføres en nulvækst samtidig med, at der bliver flere udgifter til ældre og sundhed. Men Venstre svarer typisk igen, at de vil effektivisere den offentlige sektor og på den måde finde penge til de stigende udgifter.