»Det er helt wow« – derfor tager aktiepessimisterne fejl

De fleste aktiestrateger er enige: Første halvår 2023 bliver noget juks, og der venter os mere markedsturbulens de kommende måneder. Men Thomas Thygesen fra SEB ser anderledes på udviklingen og peger på to »fantastiske ting«, der bør ændre sortsynet.

De fleste aktiestrateger er pessimister i øjeblikket. Men der er lyspunkter, der kan gøre 2023 bedre end frygtet.  Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er svært at finde optimistiske aktiestrateger i øjeblikket.

Hos de fleste finanshuse lyder prognosen, at aktiemarkedet de kommende måneder vil blive ramt af faldende indtjening hos virksomhederne, stigende renter og recession. Forudsigelserne varierer mellem eksperterne, men overordnet er tesen, at der altså ikke er noget afkast at hente på denne side af sommerferien.