»Det danske marked er dybfrossent«

I Sverige står selskaberne i kø for at komme på børsen. I Danmark er markedet for børsnoteringer frosset til. Svenskerne kan byde op mod 20 selskaber velkomne på børsen i Stockholm inden nytår, mens vi i Danmark må spejde forgæves efter nye børsnavne.

I Sverige har virksomheder i hobetal sat kurs mod børsen i Stockholm. I Danmark er markedet for børsnoteringer dybfrossent. Fold sammen
Læs mere
Foto: SØREN BIDSTRUP

Svenske selskaber drøner af sted mod børsen i Stockholm i hobetal. Op mod 20 virksomheder kan ramme den svenske børs inden nytår og har skabt en sand noteringsfeber på den anden side af Øresund. Det drejer sig ifølge Dagens Industri blandet andet om hotelkæden Scandic, installations og servicevirksomheden Bravida og det internetbaserede tøjfirma Ellos. I Danmark er appetitten efter at sende nye virksomheder på børsen til sammenligning nærmest ikke eksisterende.

»Det er en observation, som er værd at hæfte sig ved: I Danmark er markedet for børsnoteringer dybfrossent, mens vi ser, at der bliver skudt en høj fart på de omkringliggende markeder«, siger Bjørn Schwartz, der er aktieanalysechef i Sydbank.

Han udpeger en række årsager til, at det står sløjt til med børsnoteringer i Danmark. Grundlæggende burde »noteringsklimaet« herhjemme være i fin form efter fem-seks år med stigende aktiekurser, men der sker bare ikke rigtigt noget. Forskrækkelsen efter det store O.W. Bunker-kollaps i november 2014 sidder stadig i markedet, vurderer Bjørn Schwartz.

»Med O.W. Bunker i bagagen synes stemningen i Danmark ikke just til at være til børsnoteringer i modsætning til en række andre lande. Det kan også godt være, at de store danske investorer måske ikke har appetit på at få andele i relativt små danske virksomheder, som i givet fald skulle børsnoteres. Der er ikke oplagte, større virksomheder, som søger mod børsen lige nu. Og jeg tror ikke, at det kommer til at ændre sig foreløbigt«, siger aktiechefen fra Sydbank.

Også Per Nikolaj Bukh, der er ekspert i børsnoteringer ved Aalborg Universitet, peger på, at det danske marked for nynoteringer befinder sig i et regulært dødvande.

»Det ser temmelig sort ud. Og det er jo nok et spørgsmål om, at når man kigger på den samlede volumen i Danmark, så skrumper det. Det gør jo, at det bliver mindre interessant for udenlandske analytikere at følge det danske marked,« siger Per Nikolaj Bukh.

Han vurderer, at det lave danske gear for børsnoteringer betyder, at udenlandske finanshuse primært holder øje med store ikoner som Novo Nordisk og Mærsk og grundlæggende ikke orker at skyde en masse energi efter den danske børs. I stedet retter analytikerne blikket mod Sverige.

»Når der først kommer gang i sagerne i Sverige, så kan det betale sig at sætte sig ind i, hvad det betyder at handle på en svensk børs. Og så kan man drage fordel af det, når der kommer flere selskaber i spil. Det er meget selvforstærkende. Det er nok desværre det, der er hovedmekanikken,« siger Per Nikolaj Bukh.

Hvad kan man gøre for at vende udviklingen?

»Det kan jeg ikke svare på. Den danske fondsbørs bevarer jo en ukuelig optimisme og har flere gange fortalt os: Nu kommer det snart. Det er næsten underligt, hvordan den optimisme kan blive ved med at spire. Jeg ved ikke, om man kunne lave en reel fælles, nordisk børs, for vi er jo bare et lille, bitte land. Hver enkelt by ned gennem Europa og i USA har jo ikke sin egen fondsbørs, så der er også et eller andet uhensigtsmæssigt omkring det.«

Det svenske nynoteringsforspring kan ifølge serieiværksætteren Peter Juhl Jensen også forklares med, at svenske investorer er langt mere sultne efter at komme om bord i mindre selskaber. Han fik for et par måneder siden selv gavn af den svenske investeringslyst, da han børsnoterede sit biotekselskab Oncology Venture i Stockholm. Her blev der afgivet aktieordrer for 78 mio. svenske kroner, hvilket var næsten fire gange mere end målsætningen.

»I Sverige er der stor interesse for den type aktier. Der er stor forskel på Danmark og Sverige på det her område. I small cap i Danmark er det næsten umuligt at få ørenlyd. Der findes en dundrende interesse for de største. Og mange tænker: Hvorfor gå længere end Novo Nordisk? Der er det helt anderledes med svenskerne,« sagde Peter Buhl Jensen i kølvandet af selskabets børsnotering.

Han ville gerne fundet pengene i Danmark, men konkluderede, at der ikke er meget liv i den »lille børs« herhjemme.

»Vi ville gerne have rejst pengene i Danmark, hvis der havde været liv i First North, men der skal jo være et marked for aktien. First North i Danmark startede med nogle svage virksomheder, som har givet børsen et dårligt ry. I dag er der vel 10-12 virksomheder tilbage. Hvis du kigger på Sverige, er der jo hundredvis af virksomheder i First North,« sagde Peter Buhl Jensen.