Det betyder skattereformen for dine aktier

Allerede inden skattereformen træder i kraft ved årsskiftet, er der en række væsentlige ting at huske på, hvis du har investeret i aktier.

For personers investering i aktier vil gevinster stadig beskattes som aktieindkomst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overordnet betyder skattereformen, at investeringer i porteføljeaktier via selskab ikke mere er særligt attraktivt. Generelt favoriserer reformen passiv obligationsinvestering frem for aktiv aktieinvestering.
Men en ting er, hvordan det ser ud fremadrettet. Noget ganske andet er, hvad der er klogt at gøre allerede nu før årsskiftet, hvis man allerede har været aktiv aktieinvestor.

For personers investering i aktier vil gevinster stadig beskattes som aktieindkomst. Aktieindkomst under 48.300 kr. bliver fra 2012 beskattet med 27 procent mod 28 procent under de gamle regler. Aktieindkomst over dette beløb beskattes fra 2010 med 42 procent mod hidtil 43 eller 45 procent.

Statsautoriseret revisor Inge Nielson fra Skatteinform peger på, at sammenlignet med beskatningen af obligationer vil der for de fleste frem over være tale om en markant højere beskatning af aktier. I praksis vil kapitalindkomst for mange blive beskattet med 25 procent i det omfang, der kan modregnes i negativ kapitalindkomst.

“Gearede aktieinvesteringer vil være helt håbløse, da fradraget for renteudgifter er langt lavere end den modsvarende beskatning af aktiegevinster,” siger hun.

Særregel for gamle aktier

Konklusionen for personligt ejede aktier er, at der sker en ganske marginal lempelse af satserne, men at det på ingen måde følger de ganske voldsomme ændringer for kapitalindkomst.

For almindelige porteføljeaktier skal realisationsprincippet fortsat benyttes – uanset, om der er tale om børsnoterede aktier eller unoterede aktier.

For de noterede aktier skal en gevinst beskattes som aktieindkomst, og et tab kan modregnes og fremføres til modregning i senere gevinster.

For unoterede aktier skal positive resultater ligeledes beskattes som aktieindkomst, mens negative modregnes, og i det omfang der ikke er noget at modregne i, så beregnes en skatteværdi til modregning i anden skat.

For visse typer investeringsbeviser, nemlig de såkaldte investeringsselskaber som f.eks. Formueplejeselskaberne, skal lagerprincippet i stedet benyttes, så også urealiserede gevinster og tab får skattevirkning. Gevinster og tab skal håndteres som kapitalindkomst.

Der opretholdes også efter reformen en særregel, så gevinster og tab på børsnoterede aktier købt før 2006 ikke skal indgå i beregningen af aktieindkomst, hvis kursværdien af disse aktier ved udgangen af 2005 maksimalt udgjorde 136.600 kr. for enlige eller det dobbelte for ægtepar.

Læs også på ErhvervsBladet.dk: Ny skat for investering via selskaber