VIX, der går under det tekniske navn the Cboe Volatility Index, er designet til at spore frygt blandt investorer, og det svinger som regel i modsat retning af det toneangivne S&P500-indeks. Investorer, der køber VIX-optioner, gør det oftest for at sikre sig mod aktiekursfald.
Det skriver the Wall Street Journal.
Den seneste uges flygtige kursbevægelser i USA har fået myndighederne til at så tvivl om VIX-indekset, der kan have været brugt til at manifulere med aktiekurser. The Financial Regulatory Authority mistænker nogle børshajer for at satse på S&P500-optioner for at påvirke priserne på VIX-futures.
Mandag blev myndighederne opfordret af en anonym investor til at kigge nærmere på forbindelsen mellem aktiemanipulation og VIX-indekset, der angiveligt har kostet investorer flere hundrede millioner dollar om måneden.