Sikkert er det, at langt hovedparten af sagsøgerne er internationale, institutionelle investorer.

Som Berlingske tidligere har kunnet berette er de helt store danske investorer, heriblandt ATP og PFA, som de indtil videre eneste navngivne ikke en del af sagen.

Heller ikke de største hjemlige banker og kapitalforvaltere, som investerer midler for en lang række danske pensionskasser, er dog med. Berlingske har været i kontakt med hovedparten af disse, der alle afviser.

I mediernes forsøg på at sætte navne på de danske investorer, fik de pludselig meget travlt forleden i den ellers delvist ferieramte Lægernes Pensionskasse. En stor dansk TV-station kunne nemlig berette, at Lægernes Pension (som der dog ikke er noget, der hedder) var på listen over investorer, der stævner Pandora.

Men lægerne er bestemt ikke med, lød det da Berlingske ringede og spurgte. Kunne det i stedet være Lærernes Pension?

Paul Brüniche-Olsen, direktør i Lærernes Pension, vil ikke kommentere, »mens der pågår en sag«. Bedøm selv ud fra dette svar.

Samme TV-station kunne også berette, at en »porteføljegruppe under Nykredit« er med. Men Nykredit afviser fuldstændig at være del af sagen. Og endelig nævnes Unipension, som værende med. Unipension vil hverken afvise eller bekræfte.

Hverken de belgiske rådgivere Deminor eller det danske advokatfirma Németh & Sigetty, der orkestrerer stævningen, vil oplyse navnene. Det har de nemlig lovet deres klienter.

Heller ikke Pandora selv eller kapitalfonden Axcel, der stadig ejer en del af Pandora, og som begge er bekendt med navnene i stævningen, ønsker at oplyse dem. De har ikke nogen interesse i at hjælpe medierne med en sag, de helst så hen, hvor peberet gror. Om noget har de en interesse i at få investorerne i sagen til at fremstå perifære og useriøse.

Men hvorfor træder investorerne ikke bare selv frem?

Ja, det er der flere årsager til: Først og fremmest for at prøve at undgå at blive direkte part i sagen. Investorerne og kapitalforvalterne skal kunne se en gevinst ved at stå frem i offentligheden i sådan en sag. Og det kan de ikke. De kan derimod kun se ballade og ekstraarbejde.

Det er derfor, de er gået med i gruppesøgsmålet med Deminor i spidsen. Så er der nogen til at stå for arbejdet.

Ved at få deres navn frem risikerer man som pensionskasse bare kritik fra sine medlemmer. Det frygter pensionskasserne i hvert fald. Sjovt nok er det med samme begrundelse, at flere af de store investorer og forvaltere, der IKKE er med i stævningen, heller ikke vil står frem. De frygter også at få kritik fra de pensionskasser eller medlemmer, de repræsenterer, bare med omvendt fortegn.

Og endelig er der selvfølgelig det faktum, at de skal have investeret i Pandora-aktier i perioden 7. juli til 2. august 2011 OG tabt penge for at kunne være med i sagen. Det snævrer feltet at investorer ind.