Den mægtigste mand på Wall Street

Laurence D. Fink forvalter kapital med en stram risikostyring, og han er stor modstander af, at danske og udenlandske virksomheder betaler store udbytter til deres aktionærer.

Laurence D. Fink – topchef i verdens største kapitalforvalterfirma, BlackRock – er ikke begejstret for, at virksomheder betaler enorme udbytter til investorerne i stedet for at bruge dem langsigtet i virksomheden. Toru Yamanaka /AFP
Læs mere
Fold sammen

28.000.000.000.000 kroner. Så mange penge administrerer BlackRock aktiver for.

I spidsen for selskabet, der er verdens største kapitalforvalter, står Laurence D. Fink. Og selv om de færreste nok kender hans navn, er han en af de absolut mest magtfulde mænd på Wall Street.

Derfor er han også en markant stemme i den kritik, der på det seneste er haglet ned over virksomheder, som forkæler deres aktionærer ved at betale store udbytter tilbage til dem. De danske C20-selskaber betalte i 2014 i omegnen af 95 milliarder kroner tilbage til aktionærerne, hvilket tegner billedet af en global tendens, som BlackRock-toplederen er stærk modstander af.

»Når virksomheder betaler store udbytter, sender det et bekymrende signal om et selskabs evne til at bruge dets ressourcer fornuftigt og udvikle en plan, som skaber værdi på lang sigt,« har Fink sagt.

Selv har den 62-årige amerikaner dog også kæmpet lidt af en kamp for at nå dertil, hvor han selv skaber langsigtet værdi for en virksomhed. Efter han blev headhuntet til investeringsbanken First Boston i 1976, blev han i selskabet kendt for sin fandenivoldskhed.

»Han tog enorme chancer på markedet, og han skubbede hele tiden grænserne,« forklarede en tidligere kollega i 2010.

Finks metoder endte med at give bagslag. I 1986 kostede han First Boston 100 millioner dollar, fordi han kom med en forkert forudsigelse om, hvor renten var på vej hen, og Fink gik fra at være helt til at være skurk. Da han forlod First Boston to år senere, sad tabet stadig i ham, og han svor aldrig at begå en fejl baseret på risiko igen.

Den vision forfulgte Fink i 1988, da han var med til at stifte BlackRock. Her spillede virksomhedens computersystem Aladdin en afgørende rolle. Systemet består i dag af 5.000 computere, som kører 24 timer i døgnet, og via 200 millioner ugentlige beregninger forsøger systemet at kortlægge al risiko forbundet med det finansielle marked. Computerne bliver konstant overvåget af talrige ingeniører, matematikere, analytikere og programmører.

I dag har Fink så meget styr på risikoen ved at begå sig på Wall Street, at Financial News i 2011 udnævnte ham til årtiets CEO, ligesom han i syv år i træk har floreret på Barrons liste over verdens bedste direktører.

Og selv om navnet Fink ikke er allemandseje, er han en magtfuld mand. Meget magtfuld endda. Foruden sin formue har Fink ofte en finger med i spillet, når der skal træffes beslutninger rundt omkring i verden. Hans forretning trækker således tråde til blandt andre Finansministeriet i Storbritannien, Google og den amerikanske telegigant AT&T. Og ifølge en tidligere kollega har direktøren det glimrende med rollen uden for rampelyset.

»Han er som Troldmanden fra Oz,« forklarer han til Vanity Fair i »Manden bag kulisserne«.

Rettelse: Laurence D. Fink fremgår i portrættet som en stærk modstander at, at virksomheder betaler udbytter tilbage til aktionærerne. Det er imidlertid et unuanceret billede. Fink mener således, at det er fint at betale både små og store udbytter tilbage, så længe en virksomhed stadig har øje for deres langsigtede udvikling og vækst.