Deltaq fortsætter vejen mod fondsbørsens udgang

Investeringsselskabet Deltaq, der i øjeblikket er på vej væk fra fondsbørsen i København, vil den kommende tid fortsætte med at købe egne aktier med henblik på en afnotering.

Investeringsselskabet Deltaq, der i øjeblikket er på vej væk fra fondsbørsen i København, vil den kommende tid fortsætte med at købe egne aktier med henblik på en afnotering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nasdaq Copenhagen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden midten af januar, hvor planerne om en afnotering blev lagt frem, har selskabet købt egne aktier og ejer nu 5,35 pct. af aktiekapitalen, oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

For knap en måned siden oplyste Deltaq, at 89,3 pct. af aktionærerne bakker op om beslutningen og samtidig har forpligtet sig til ikke at deltage i aktietilbagekøbsprogrammet. Prisen er 32 kr. per aktie, men aktiens senest handlede kurs var på 29 kr.

- Deltaq vil gennemføre yderligere aktietilbagekøb, der afvikles som almindelige handler ved opkøb i markedet, skriver Deltaq i en meddelelse.

Selskabet vil ikke længere være børsnoteret, da omkostningerne - ifølge selskabet selv - er for høje.

Deltaq ejer selskaberne Bollerup Jensen, der producerer rengøringsprodukter, samt Jeka Group, som i to forskellige selskaber forarbejder henholdsvis fiskeprodukter og producerer rejer og skaldyr.

Det er selskabets plan, at de to selskaber skal sælges, men det kræver tid, før de er salgsmodne.