Danskernes renteudgifter er steget 18 pct. på et år

 

Danske husholdningers renteudgifter til realkredit- og pengeinstitutter er vokset med 1,5 mia.kr. eller godt 18 pct. siden udgangen af 2005. Det oplyser Nationalbanken, der samtidig peger på, at Nattionalbankens renteforhøjelse 8. december 2006 især har påvirket renterne på udestående ind- og udlån til boligkøb.

 

Husholdningernes månedlige renteudgifter til realkreditinstitutterne beløb sig i december 2006 til 5,6 mia.kr., mens de i december 2005 havde renteudgifter for 4,8 mia.kr.

 

De stigende renteudgifter skal også ses i forhold til , at udlån til husholdningerne siden december 2005 er steget med 126,4 mia.kr, skriver Nationalbanken.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )