Danske kunder svigtes af de såkaldte balancerede fonde

Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere

Danske kunder har omtrent 93 mia. kr. stående i de såkaldte balancerede fonde, der i de seneste år har haft svært ved at genere et godt afkast til kunderne.

Det skriver Jyllands-Posten.

En ny opgørelse fra Saxo Banks investeringsdirektør Teis Knuthsen, der er baseret på 40 fonde, der har en rating fra analysehuset Morningstar, viser at 24 fonde har underperformet. 60 pct. af fondene har således leveret et afkast der var lavere end det benchmark, som de måles mod.

»Som kunde bør man kunne forvente, at fonde over en periode på tre år kan dække deres egne omkostninger i forhold til benchmark. Hvis man ikke kan det, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt man er for dyr eller ikke er dygtig nok. Så kan man vurdere, om det er, fordi forvalteren har været defensiv for at beskytte sinde kunder, og det skal man respektere,« siger Teis Knudsen til Børsen.

BankInvest, der i følge Saxo Banks opgørelse har underperformet i to ud af tre fonde, afviser Saxo Banks opgørelse. Bankinvest har, ifølge deres egne benchmarks, outperformet i to ud af tre fonde, svarende til 66 pct. af virksomhedens balancerede fonde, over de seneste tre år.

»man skal forholde sig til de officielle tal, altså dem som baserer sig på oplysningerne i afdelingernes prospekter. Fakta er at vi har outperformet i to ud af tre fonde,« siger Lars Bo Bertram, der er administrerende direktør i Bankinvest til Jyllands-Posten.

Balancerede fonde investerer i både aktier og obligationer.