Danske investorer har succes med tyske aktier

Danske privatinvestorer har på kort tid ramt plet ved at tænke tysk. Det sker efter at vækstlokomotivet i Europas største økonomi Tyskland efter flere års stilstand er kommet op i fart og har trukket aktiemarkedet med sig frem.

Og med på togvognene myldrer det i dag med danske investorer, skriver dagbladet Børsen.

»Vi kan bestemt mærke en stigende interesse blandt de private for at investere i de tyske selskaber. Et eksempel er at vi i juli sidste år startede med 600 mio. kr. da vores investeringsfond på tyske aktier blev lanceret. I dag er vi så et år senere oppe på hele 2,4 mia. kr. Jeg tror at det er gået op for mange investorer herhjemme at tyskerne efter mange års nedtur er på vej med et længerevarende opsving,« siger seniorporteføljeforvalter i Danske Capital, Ivan Larsen.

Kilde: Børsen