Danske Capital: Spansk svindelsag er meget bedrøvelig

Der er ikke så meget at gøre, når en investering viser sig at bygge på varm luft og regnskabsfusk. Det må Danske Banks investeringsarm, Danske Capital, og en række andre store banker og investeringsfirmaer sande, efter at spanske Let's Gowex i weekenden erkendte flere års snyd med regnskaberne.

Endnu er der ikke fuldt overblik over situationen, men selskabets topchef Jenaro García Martin er trådt tilbage efter at have taget ansvar for det omfattende fuskeri, der har varet mindst fire år. Samtidig har selskabet, som laver wifi-netværk, søgt om frivillig konkurs. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANGEL DIAZ