Danske Bank skal til eksamen i både bundlinje og etik

Regnskabssæsonen er skudt i gang og kulminerer i denne uge med regnskaber fra fire C20-giganter. En af dem er Danske Bank, der bevæger sig på en knivsæg mellem hensynet til aktionærer og kunder.

Foto af Thomas Lekfeldt og Linda Kastrup.
Læs mere
Fold sammen

Der er for alvor skudt gang i regnskabssæsonen. I denne uge kommer mastodonterne Carlsberg, DONG Energy – der skifter navn til Ørsted – Novo Nordisk og ikke mindst Danske Bank i spotlyset. Virksomheder som Jyske Bank, Chr. Hansen og Nordea er allerede blevet set efter i sømmene i forbindelse med regnskaber for tredje kvartal.

Danske Bank er særligt interessant i lyset af, at ærkerivalen Nordea i sidste uge stjal opmærksomheden, da banken i sit regnskab bebudede, at 4.000 ansatte skal afskediges, og at banken dertil skal klare sig med 2.000 færre konsulenter.

Beslutningen fremstår symptomatisk for sektoren, der i de seneste år har sparet sig til en plads i den globale bankelite målt på effektivitet. Egen­kapital­forrentningen er steget markant de seneste år, og i samme takt er bankernes værdi og udbyttebetalinger vokset til glæde for aktionærerne.

Berlingske beskrev fredag, hvordan antallet af ansatte i de danske banker er raslet ned. Der er nu 20 pct. færre medarbejdere i finanssektoren end i 2008.

Mens de danske banker har skruet indtjeningen i vejret, er kunderne blevet mødt af højere gebyrer og lukkede filialer, mens den personlige kontakt med banken i stigende grad afløses af netbank og chatbots.

På samme tid har beskæmmende sager om skattely og hvidvask ramt både Nordea og Danske Bank. Senest har Berlingske afdækket, hvordan pengeoverførsler for milliarder af kroner er flydt til og fra fire konti i Danske Banks filial i Estland mellem 2012 og 2014 i direkte strid med hvidvaskreglerne.

Sager som disse pynter ikke på sektorens image i offentligheden, og de seneste år har også vist, hvordan bankkunderne – særligt i de store banker – er blevet mere utilfredse.

Det bør give stof til eftertanke i sektoren, for hvis citronen presses for meget, er der en risiko for, at ellers loyale bankkunder får nok og smækker med døren. Den tanke er værd at have med i baghovedet, når Thomas Borgen torsdag med al sandsynlighed præsenterer endnu et rekordregnskab.

Samme dag skal en anden topchef til af­gørende eksamen. Carlsbergs topchef, Cees ’t Hart, er nu halvandet år inde i sin strategiperiode og har jo sat sit job ind på, at der skal findes halvanden-to milliarder kroner i besparelser og effektiviseringer.

Hvis topchefen skal succesfuldt ud af tredje kvartal, skal han som minimum give aktionærerne indtryk af, at der er styr på strategien, og så skal man heller ikke feje muligheden for en opjustering af banen.

Onsdag præsenterer Novo Nordisk sit regnskab for tredje kvartal, og det er efterhånden blevet garanti for spænding.

For Novo-aktionærerne står 28. oktober 2016 stadig lysende klar i erindringen.

Her afleverede Novo Nordisk et gedigent rædselsregnskab og erkendte samtidig, at det ikke længere var muligt at nå selskabets langsigtede mål om en gennemsnitlig vækst i driftsindtjeningen på ti pct.

Målet blev halveret, Novo-aktien fik klø, og selskabet tabte den dag mere end 100 mia. kr. af sin markedsværdi. Nu kommer Novo Nordisk til at løfte sløret for, hvordan selskabets forretning vil klare sig i 2018. Selv om selskabet ikke opgiver specifikke tal for det amerikanske marked, vil forventningerne alligevel give et vigtigt fingerpraj om, hvordan det står til i USA, der udgør mere end halvdelen af Novo Nordisks forretning.

Det er forventningen, at Novo med sine udsigter for det kommende år vil være i stand til at gøre investorerne tilfredse. Novo Nordisk er stadig ramt af prispres på det vigtige amerikanske insulinmarked, men oplever fortsat fremgang med topsællerten Victoza, og i sidste uge kom selskabet snublende tæt på at kunne sende det store fremtidshåb, Semaglutid, på markedet i USA.

DONG! Lyden – og ordet – er for mange indbegrebet af Tipslørdag-mål op igennem 1970erne, 1980erne og 1990erne. Her på Business har der også rullet et højlydt »DONG!«-udråb gennem redaktionen, når regn­skaberne er tikket ind fra DONG Energy siden børsnoteringen sidste sommer. Men i dag bliver vittigheden fortid, da DONG skifter navn til Ørsted ved en ekstraordinær generalforsamling. Samtidig har Goldman Sachs benyttet den gunstige kursudvikling i selskabet til at sige farvel for denne gang.

I de kommende kvartaler vil investorerne holde skarpt øje med, hvordan den ekstremt lukrative havvindsforretning udvikler sig, samt hvorvidt Ørsted-­ledelsen har nyt om sine nye vækstinitiativer som affald-til-energi-projekter, fleksibelt energiforbrug og energilagring.

Andreas Lønstrup er nyhedsredaktør ­på Berlingske Business