Danske Bank i ensom majestæt blandt europæiske bankaktier

De europæiske bankaktier er kommet skævt ind i 2016, men Danske Bank holder som den eneste, større europæiske bank fanen højt og ligger i plus for året.

Foto: Nils Meilvang

Det går bedre for Danske Bank oven på nogle svære år. Det seneste regnskab var godt, og det belønner investorerne på trods af, at det ellers er svært at være bank på de europæiske børser for tiden, hvor sektoren som helhed er nede med 20 procent ifølge Bloomberg.

Bloombergs indeks over europæiske banker viser således, at Danske Bank som den eneste større bank er i plus for året.

Også Jyske Bank klarer sig pænt i indekset. Grafen viser de 10 banker, som klarer sig bedst - og de 10 som klarer sig værst.

Forklaringen skal til dels også findes i, at investorerne flytter sig fra de risikofyldte sydeuropæiske banker til de nordeuropæiske.